Svar: Råben og skrigen. Hører ikke efter
Kære skytte
Hold da op, jeg kan godt høre at tingene nogle gange kører på højtryk mellem jeres ældste datter og jer og der er ingen tvivl om at det er rigtig svært for jer alle fire :)
Jalousi er naturligvis en årsag her, selvom jeres ældste datter er glad for sin lillesøster, så bliver det ikke lettere at omgås hende. Som du selv skriver, så er den lille i en charmerende alder og jeres ægte glæde når I oplever dette, ser storesøster naturligvis. Samtidig er lillesøster jo også i en undersøgende alder - hun piller i det hele og har ingen fornemmelse for dit og mit, samtidig med at hun stadig er ret svær at lege med og legen bliver let for voldsom. Det er derfor meget svært for jeres ældste datter at agere rigtigt i forhold til lillesøster.
Der er heller ingen tvivl om at lillesøster nogle gange får et ekstra puf, eller bliver kildet lidt ekstra voldsomt eller lige nevet lidt, når I ikke ser det, fordi hun er en konkurrent til jeres opmærksomhed og storesøster føler hende som en naturlig rival til jeres kærlighed.
I er naturligvis nødt til at beskytte lillesøster og derfor må hun ikke hverken slå hende eller på anden måde gøre hende ondt og sådanne handlinger skal hun stoppes i. Derfor er I nødt til hele tiden at være opmærksomme på at få stoppet leget imens den er god og sikre, at den ældste datter ikke mister kontrollen over sig selv. Derfor skal I være der, når hun er sammen med sin søster - de to bør lige nu ikke være alene uden opsyn, det er vigtigt for at den yngste ikke bliver bange for den ældste og trække sig eller begynder at græde, hver gang hun nærmer sig hende - simpelthen fordi hun er for voldsom.
Jalousi er normalt i familier med flere børn og jeres datter vil naturligt føle en smerte, når hun ser jer sammen med lillesøster, det er følelsen af at "I to har noget sammen, som hun gerne vil have del i, men I giver det til hinanden og ikke til hende ...". Hun har en alder nu, hvor hun godt kan begynde at sætte ord på sine følelser og det er meget vigtigt at I taler med hende om, hvad der sker. Måske vil hun selv kunne sige at hun føler der bliver gjort forskel ...
... eller at hun føler sig uden for og allerede der, hvor der bliver sat ord på, er I så nået langt.
Prøv at tale lidt med hende om følelser. Om at man kan føle sig ked af det indeni, selvom man udenpå ser glad ud. Prøv at vise hende billeder af forskellige ansigter, som udtrykker forskellige følelser for at billedliggøre, hvordan man kan udtrykke glæde, vrede, gråd, angst, sjov, overrasket osv. Det kan være en god måde at tale lidt om følelser på og på den måde måske få åbnet lidt op for, hvad hun går og tænker eller er bange for - f.eks. usikker på om I mon stadig elsker hende ligeså højt som før.
Det er vigtigt at lave faste regler og med den alder jeres datter har nu, så kan I godt holde 'familiemøde' og tale lidt om hvordan det er og hvordan det skal være at bo i jeres familie. Der skal være regler for leg, regler for hvordan man hjælper hinanden og beder om hjælp, regler for hvornår man stopper og hvordan man siger stop, regler ved middagsbordet, sengetid osv. I skal have en dialog, hvor I lytter til hinanden og forsøger at anerkende alles behov. Hvis jeres datter har været med til at tage beslutningerne om reglerne, så vil hun naturligt også bedre kunne følge dem, men I vil også kunne give de sanktioner som I er blevet enige om.
Jeg synes også det vil være en rigtig god idé at jeres datter fik legekammerater med hjem en gang imellem. Det ville gøre at hun kunne lege med dem og ikke behøvede være sammen med lillesøster og det kunne give jer lidt frirum - hvis de altså ellers kan finde ud af at lege godt. Men nu hvor vi går sommeren i møde er det lettere at finde på leg, en picnic på græsset, en dukkevogn at trille tur med, prøve at hulahoppe, sjippe osv. Der er masser af mulighed for leg, som lillesøster ikke behøver være en del af, leg som jeres ældste datter skal have med sine venner fra børnehaven.
Legeaftaler kan jo også være gensidige, så hvis jeres datter har leget godt med en kammerat hos jer en dag, så kan de jo lege hos kammeraten en anden dag og på den måde får du også lidt frirum :)
Jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









