Svar: Bøvlet madsituation
Kære tvillingemor
Det er rigtig fint at du arrangerer pigernes mad adskilt på tallerkenen og det er meget fint, at de selv sidder med lidt og at du stadig supplerer med mos på en gaffel eller ske. Det kræver utrolig stor koncentration for dem at spise mad i stykker, både at skulle tage det med fingrene, føre det til munden, bevæge det med tungen til gummer/tænder, tygge det, bevæge det til svælget og synke det. Og derfor bliver det hurtigt meget trætte og begynder at lege med maden i stedet for at spise den. Så supplement med ske er stadig nødvendigt og helt okay :)
Det er fint at give dem en ske eller gaffel i hånden selv, fordi de så derved kan spejle sig i det du gør og forsøge at efterligne dine bevægelser og dermed lære at spise selv med bestik. Skeen kan de ikke mestre endnu, men en gaffel kan de godt spise med. Start med at komme maden på gaflen for dem og lad dem så selv prøve at føre den til munden. Nogle gange lykkes det, andre gange piller de maden af gaflen og putter den derfra i munden - det er lige meget, bare det havner det rigtige sted.
Giv dem også mad i hånden i stedet for bestik, prøv gerne med større stykker, f.eks. et kvart stykke rugbrød, et stykke kogt gulerod, en kartoffelbåd eller lignende, som de kan holde om og gumle lidt på imens du så forsøger at få lidt skemad indenbords også :)
Det er naturligt at de let lader ...
... sig forstyrrer og mister koncentrationen og du skal naturligvis vurdere, hvor meget du skal nøde dem til at spise og hvornår det er okay at de selv siger fra. Hvis de stopper med at spise fordi de er trætte, så er det fint at du hjælper med at få lidt ekstra, for så er det jo fordi de ikke orker det selv. Men hvis de stopper, fordi de egentlig føler sig mætte, så skal du naturligvis ikke kæmpe for at proppe mere i dem. Netop derfor er det vigtigt at servere mange små måltider i løbet af dagen (jvf. tidligere sendt plan for dagen), da du derved sikrer dig at hvis de ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser de nok lidt ekstra til det andet ...
Der går lang tid fra kl. 7 til 11.30, så det burde ikke være fordi de er mætte, at de ikke spiser frokost ... Husker du at give dem lidt frugt og lidt bolle som mellemmåltid inden? Der kan nemlig også ske det, at hvis der går alt for lang tid uden mad, så dæmpes appetitten også nogle gange. Kroppen vender sig ligesom til at der ikke skal spises så meget ...
Mælken om formiddagen skal også være væk nu ellers tager den pladsen op for frokosten - og måske er de bare til mere morgenmad end til frokost, det er jo forskelligt, hvor vi spiser mest. At starte dagen med en god morgenmad er dog altid godt, så det er fint at de gerne vil spise der :)
Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







