Svar: Forslag til putteritual
Hej med dig
Jeg synes umiddelbart at det vil være en rigtig god idé at indføre en godnatlæsning som et nyt putteritual. Jeg tænker også at det vil være rigtig godt, at børnene får deres flaske i værelset, hvor de skal sove - lige nu oplever de enten at falde i søvn i stuen i jeres favn eller få flaske, lege lidt og derefter blive puttet og der er som udgangspunkt noget fornuftigt i at lade flasken blive givet der, hvor du ønsker de skal sove.
Det handler om at det ofte er en meget hyggelig stund at få flasken, de nyder det meget og når du så derefter flytter dem til eget værelse, så fjerner du det hyggelige fra dem. Samtidig er det at skulle sove altid ensbetydende med adskillelse, at skulle være væk fra dig og det bliver endnu mere tydeligt, når de falder til ro et sted og derefter flyttes til et andet sted.
Det er fint at børnene nu kun får en flaske, den skal i løbet af den næste månedstid også fjernes og i stedet kan de få en banan og en kop mælk og derefter få børstet tænder og blive lagt i deres seng. Lige nu bibeholdes flasken og jeg vil faktisk anbefale dig at du lægger dem i seng og giver dem flasken der. Elever deres hovedgærde så de ikke ligger helt fladt og sæt dig så mellem deres seng og tal lidt med dem, snak lidt om dagen, læs en historie, syng en sang, så de ligger og lytter til din stemme imens de drikker deres ...
... mælk.
Når de har lært at falde til ro i deres senge med dette ritual, så er det fint netop at erstatte flasken med lidt mælk af en kop, banan osv. som de så tilbydes inden de puttes. Ritualet med at du sidder der, taler med dem, syger for dem osv. bibeholdes altså og på den måde kan du tage det hele i små faser og de lærer det stille og roligt hen af vejen.
Så første skridt er at give dem mælk på værelset, hvor du ønsker de skal sove. Ikke lade dem falde i søvn i jeres favn, men flytte dem til sengen når de tydeligt er parate til at overgive sig til søvnen.
Næste skridt er at lade dem falde i søvn med mælk i sengen, så de med det samme starter med at ligge der, hvor du ønsker de skal sove.
Du skal indføre godnathistorie, sang eller lignende, sidde hos dem og berolige og betrygge.
Næste skridt er at de helt kan undvære mælken og nøjes med de nye beroligende og trygge rutiner du har fået indført.
De vil først omkring 16 måneders alderen begynde at få lidt fornemmelse for at du er der, selvom de ikke kan se dig. Indtil da vil de naturligt føle sig forladt og alene, når du går fra dem ... derfor er det super fint at sidde der, småsnakke lidt, holde i hånd eller hvad de nu har brug for, for at de føler sig trygge ved at skulle sove.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, held og lykke med det projekt :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder











