Svar: Mad og dagsplan
Kære Lotte
Umiddelbart synes jeg din plan for dagen ser rigtig fin ud og det I skal igang med fremover er lidt mere mad med bid i, som du også selv nævner. Det vil altså være meget passende at I begynder at supplere grøntsagsmosen til frokost med små rugbrødshapsere, ligesom han også kan få lidt rester fra aftensmaden som lidt godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle (kød eller fiskedelle) eller lignende. Stadig skal han have grøntsagsmos for at blive fyldt godt nok op.
Formiddagsmåltidet kan springes over, de dage, hvor han sover - det er okay. De dage, hvor han måske kun sover en time om formiddagen kan du indføre et mellemmåltid bestående af ½ bolle, lidt frisk frugt eller lidt frugtmos.
Om eftermiddagen lyder han til at være sulten og det er fint at give ham grød her. Han må dog også meget gerne her begynde at få lidt ½ bolle med lidt smør, så han igen øver sig i at tygge, han kan få frisk frugt eller frugtmos eller du kan begynde at give ham lidt tykmælk eller lignende surmælksprodukt f.eks. neutral sødmælksyoghurt eller A38. Efter 9 måneders alderen kan komælk udgøre en større del af hans indtag og du kan komme revne æbler, rugbrødsdrys, banan eller lignende på tykmælken.
Det kan være fint at give et surmælksprodukt og lidt brød og frugt som mellemmåltid om eftermiddagen, det mætter, men stadig ikke helt så meget som grød og giver derved måske bedre plads i maven til aftensmaden :)
Du bør bruge mælk i hans grød og mos. Det er vigtigt for at energiberige det ekstra - han vil ikke kunne spise en portion der er stor nok til at dække hans ...
... energibehov, hvis ikke man energiberiger maden ekstra. Derfor skal der udover mælk også tilsættes fedstof af forskellig slags til alt hjemmelavet mad.
Du kan bruge mme eller du kan bruge sødmælk i maden. Sålænge hans behov for mælk hovedsageligt stilles hos dig og når han har den alder han har, så kan du bruge begge dele.
Hvis du laver kartoffelmos til jer alle og bruger sødmælk, hvis du laver sovs med sødmælk osv. så kan han spise det samme som I andre. Også lidt fløde kan han sagtens få :)
Fedt har stor betydning for væksten hos små børn og det anbefales at man varierer tilbuddet om fedt og således ikke kun giver smør/kærgården, men også bruger plante margarine/minarine og også bruger forskellige vegetabilske olier i madlavningen. Der er ikke nogen fordel i at bruge det samme, jo mere du kan variere, jo bedre er det faktisk :)
Derudover får vi rigtig vigtige og gode fedtstoffer fra fisk og det vil være rigtig godt, hvis du kunne få din dreng til at spise fisk næsten dagligt. Fisk indeholder omega 3 og 6 og derudover også f.eks. jod og selen, som er vigtigt i forhold til f.eks. hans immunforsvar.
Fisk kan gives i form af smørbart fiskepålæg som sildepostej, makrel, tun, rognguf eller du kan, i takt med at han bliver bedre til at tygge give ham rejer, muslinger, stykker af fiskefrikadelle, rødspættefilet eller lignende. Han må gerne få remoulade til og spiser I f.eks. laks om aftenen med lidt pesto og parmesan, så må han også gerne få det :)
Jeg håber at ovenstående giver jer lidt idé om, hvordan menuen skal skrues sammen fremover, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











