Svar: Grød og MME
Kære Ivalo
Din datter skal de næste par måneder have fuldstændig samme mængde mme som hun plejer at få og indtaget af skemad, kommer ud over det vanlige mælkeindtag, hvorfor det gerne stille og roligt skulle begynde at mætte hende mere.
Det er først i 7 måneders alderen at flasken kan erstattes med et måltid skemad. Her vil hun være så god til at drikke af en kop, at hendes væskebehov ud over de flasker hun får, kan dækkes på denne måde. Indtil hun er ca. 7 måneder vil ca. 6 flasker i døgnet fortsat være nødvendigt - svarende til ca 900ml mme dagligt. Og dette altså ved siden af skemaden.
Det er derfor meget vigtigt at holde mængden af skemad nede, så der fortsat er plads til mælk i maven efterfølgende. Hvis hun begynder at spise så store mængder skemad at hun efterfølgende afviser mælken, så vil hun naturligt søge ekstra mælk om natten og det er ikke en rytme, man skal arbejde på .. Det skulle jo gerne være sådan, at hun på sigt kan undgå mælk om natten og indtage hele sit behov i løbet af dagen og aftenen :)
I takt med at hun begynder at spise større mængder grød og mos, så vil indtaget af mælk naturligt nedsættes. Antallet af flasker vil de første måneder være som nu, men mængden vil blive mindre og mindre. Dette vil hun naturligt selv regulerer, netop i takt med at hun spiser mere fast føde og drikker vand af kop, vil hun drikke mindre og mindre af flasken efterfølgende. Men behovet har hun altså stadig og det er som sagt vigtigt ikke at give hende så store mængder skemad at hun afviser flasken.
Du må gerne give hende vand til måltiderne og hen af vejen også gerne vand mellem måltiderne. Til sommer, når solen forhåbentlig skinner, vil det være dejligt for hende at få lidt vand som tørstslukker også uden for måltiderne/flaskerne :)
Det er en rigtig god idé at beholde laktulose, når I starter op med skemad. Det er vigtigt at holde gang i maven, hvis hun har ...
... problemer med forstoppelse, vil det naturligt gå ud over hendes indtag af både skemad og mælk. Laktulosen kan skrues ned, så hun får mindre og mindre og I må så se hvornår hun evt. kan undvære det helt, det vil normalt være hensigtsmæssigt at trappe stille og roligt ud og så vurdere fra dag til dag, hvad hun har behov for. Bliver afføringen hård, må I give hende lidt ekstra, bliver den for tynd, skal hun have lidt mindre. Hele tiden justere lidt ind.
Samtidig skal maden så på sigt holde gang i maven naturligt og I vil hurtigt opleve at afføringen ændrer sig både i konsistens, farve og lugt, når hun begynder på lidt mere fast føde. Afførgen må godt være lidt mere fast i det, men den må ikke være hård, hun må ikke have så hårde kugler i bleen, at hun ikke kan komme af med dem og det må ikke gøre ondt på hende at presse det ud.
Nogle børn har afføring flere gange dagligt, men for mange børn er det fint med afføring hver 2 dag - I må se hvordan det fungerer bedst hos jer og vurdere ud fra, hvordan afføringen ser ud og hvordan hun virker til at have det bedst :)
En plan for dagen som levner plads til både skemad og flaske vil normalt se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Tilbydes 4-5 skefulde til ½ dl. grød, evt. med frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 16-17: Flaske
Sover dagens 3. lur som ofte er en powernap
Aften 18-18.30: Evt. lidt grød eller grøntsagsmos, 4-5 skefulde til max ½ dl. Dette måltid introduceres først, når skemaden til frokost fungerer, her er hun måske omkring 5 måneder. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Flaske
Midt nat 03: Evt. flaske
Jeg håber at ovenstående giver dig et billede af hvordan du får plads til både skemad og mælk / væske nok, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







