Svar: 3 1/2 årig med temperament

---

Kære Jeanette

Jeg tror faktisk at du skal prøve at vende tingene lidt på hovedet. Jeg tror netop at det er fordi din søn ved at han er elsket at han tør prøve grænserne af og skabe konflikter med dig. Netop fordi han ved at uanset hvordan han opfører sig, så vil elske ham og derfor er det trygt at afprøve grænser mod dig, selv om du synes det er nok så hårdt:o)

Du skal gøre op med dig selv at du har nogle regler og far har nogle andre. Det er ikke en konkurrence, selv om det let kan blive sådan. Der er ikke noget i vejen for at du fortæller din søn at der er forskel på at være hos dig og være hos far.

Hvis din søn f.eks. siger at hjemme hos far må man godt hoppe i sofaen, så er der ikke noget i vejen for at du fortæller ham, at det kan godt være med det gør vi ikke her hos os. Langsomt vil din søn lære at nogle ting sker på en måde det ene sted og en anden måde det andet sted.

Samtidig skal du også gøre dig bevidst, hvad du siger nej til. Du skal ikke finde dig i at blive kaldt dum. Når din søn siger 'dumme mor', så fortæller du ham at det vil du ikke høre på, det er ikke pænt at sige sådan. Du skal naturligvis sige fra, ...

---

---

... når det er beretiget.

Samtidig så skal du også overveje, når du siger nej. En dag kan hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej og man synes ikke man har lavet andet end at skælde ud hele dagen. Overvej derfor hvad der egentlig er til grund for at din søn får det, som han gerne vil. Hvis han bliver mødt med et ja en gang imellem, vil det også være nemmere at acceptere et nej.

Når han 'flipper ud' over at få et nej, så er det vigtigt at du kan rumme hans følelser, samtidig med at du holder fast ved dit nej. 'Jeg kan godt forstå at du bliver sur nu, det er også irreterende at du ikke må hoppe i sofaen, men det må du altså ikke'.

---

---

Der skal være plads til hans frustrationer og han skal også lære at tackle de situationer, hvor tingene ikke går efter hans hoved. Bliver du vred på ham og puster til ilden, så bliver det værre; men lytter du til ham og rummer hans følelser, sætter dig ned og viser at du er der for ham, så klinger det af, adrenalinen bliver mindre.

Tænk også på at din dreng har to steder han skal forholde sig til. Hans opførsel lyder ikke ekstrem, men som en reaktion fra en sund dreng.

Fortsat held og lykke med ham.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---