Svar: Hård mave og bange for at lave stort
Kære Sole
Det lyder umiddelbart som om at Helene igen skal have movicol dagligt i en periode. Det er movicol I har bedst effekt af og det er vigtigt at holde hendes mave igang. Hvis afføringen efter nogle dage bliver for tynd, så kan du evt. give hende lidt mindre movicol, men stadig forsøge at give det dagligt.
Det er, som I har talt med lægen om, vigtigt at undgå at komme ind i en cirkel, hvor hun bliver bange for at lave afføring og derfor begynder at holde mere på det. Det vil jo give mere forstoppelse, gøre at hun får mere ondt og derfor holder sig mere og så kører cirklen, hvor det bare bliver værre og værre. Derfor er det i princippet bedre at afføring bliver lidt for tynd, så hun næsten ikke kan holde sig og derfor når toilettet og får presset mere ud af gangen. Det vil jo give hende en følelse af at det er okay, det gør ikke ondt og det kommer meget let og det er vigtigt for at bryde cirklen.
Hendes forstoppelse spiller også ind på appetitten og at hun lige nu ikke har lyst til at spise særlig meget, kan meget fint hænge sammen med at hun på grund af forstoppelsen ikke har plads i maven og lyst til særlig meget mad. Endnu en god grund til at holde fast i movicolen. Microlax kan være nødvendigt for at få en evt. prop ud, men det er ofte meget ubehageligt for børn at få denne type afføringsmiddel og måske ...
... især, når det er om morgenen og hun bagefter skal afleveres i dagpleje ... Behovet kan naturligvis være der, men hvis I skønner at hun har brug for at få microlax, så giv hende det når I er hjemme og hvor hun kan hjælpes til toilettet, når tid er :)
Giv hende masser af frugt, ikke kun svesker osv. også gerne frisk frugt som appelsin, blomme, vindruer, fersken, abrikoser, melon osv. Lav evt. lidt smoothies til hende, som hun kan drikke, det giver lidt ekstra vitaminer og vil måske være godt til at sætte lidt gang i maven ...
Også krydret mad er en rigtig god idé, det kan være lasagne, boller i karry eller lignende. Det er godt til at sætte gang i maven, at spise mad, som indeholder forskellige krydderier, løg, hvidløg, timian, oregano, karry osv.
Og så kan koldskål faktisk også hjælpe på nogen - så prøv at købe eller lav en koldskål til hende, evt. med tykmælk, så hun får lidt mælkesyrebakterier sammen med og se om det kan have en positiv virkning på jeres datters mave - det er hørt før og med den alder hun har nu, må hun gerne få lidt af det :) Det anbefales at børn først får kærnemælk og lignende fedtfattige produkter fra 3 års alderen, men iblandet tykmælk, så kommer fedtindholdet lidt højere op og jeg synes det er et forsøg værd.
Jeg håber at ovenstående tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.









