Svar: Tage på i vægt igen
Kære forældre
Sygdom kan slå alle børn (og forældre) ud af kurs og det lyder som om at I har været hårdt ramt denne vinter. Heldigvis går vi jo den lysere tid i møde nu, så der er håb forude :)
Det bedste I kan gøre, for at få jeres datters vægt øget er at tilbyde hende små hyppige måltider. Hun behøver ikke spise særligt store mængder, men hyppigheden er vigtig i forhold til at sikre hendes energibehov, men også i forhold til at holde hendes blodsukker stabilt.
Det er vigtigt at det er sunde måltider I giver hende, det vil sige ikke alt for store mængder mælk og ikke alt for søde fødevarer og drikke. Store mængder mælk og søde fødevarer vil fjerne pladsen og lysten til at spise almindelig mad, det giver en falsk mæthedsfølelse og det har hun ikke brug for.
Når børn skal øge deres vægt, så skal man især se på deres indtag af fedt og protein. Mange forældre (og måske især bedsteforældre) kommer til at give barnet usunde fødevarer, som f.eks. kage, flødeskum, saftevand osv. ud fra devisen "hun kan jo tåle det" - men det er ikke hensigtsmæssigt.
Det er vigtigt at hun får mest af det sunde fedt og det får hun især fra f.eks. fisk. Det er derfor en rigtig god idé at give hende fisk næsten hver dag til frokost, det kan være makrel i tomat, tunsalat, torskerogn, rejer, muslinger, fiskefrikadelle osv. og hun må her altså så godt få lidt remoulade eller lignende på - det er okay, men det er fisken som er det vigtigste.
Også avocado er godt og du kan lave smørbar avokado eller servere avocado med rejer. Nødder af forskellig slags indeholder gode fedtstoffer, det kan være f.eks. mysli hun får på et ...
... surmælksprodukt eller nødder og kerner indbagt i brød. Hele nødder og kerner skal du stadig være meget opmærksom på at hun ikke kan tygge og kan få galt i halsen og evt. mysli skal være uden chokolade og lignende.
Protein får hun især fra kød og her er alle typer af kød faktisk vigtigt. Du kan give hende paté eller leverpostej, frikadeller, pølser, kylling og naturligvis varme retter til aften, hvori der indgår kød af forskellig slags. Protein findes dog også i æg og hun må gerne få æg til sin frokost en gang imellem, eller du kan lave en omelet eller lignende. Protein får hun også fra forskellige fuldkornsprodukter og en portion tykmælk, ymer eller lignende med mysli kan godt være fint her.
En plan for dagen kan se således ud:
Morgen: Havregrød eller måske bare lidt almindelige havregryn med sukker og mælk. Giv hende sødmælk eller letmælk på(i havregrynene og af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.
Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fiske- og kødpålæg af forskellig slags og også grøntsager bør gives til frokost. Vand af kop.
Eftermiddag: Et surmælksprodukt med drys, revne æbler, banan eller lignende, ½ bolle med smør og ost. Vand af kop.
Aften: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager. Hun kan spise alt som I spiser og det er ganske udmærket at lave retter med sovs. Sødmælk eller letmælk af en kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød inden sengetid, så du er sikker på at hun har fået lidt ekstra i maven at sove på.
Jeg håber at mine tanker og plan for dagen hjælper videre på vej, fortsat held og lykke - og rigtig god bedring :)
Rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











