Svar: Tilknytning til børnehave

---

Kære Trine

Jeg hører jo til de mennesker som synes at muligheden for udstationering i længere eller kortere tid er fantastisk og at man skal tage imod muligheden, hvis man kan :)

Børn lærer så meget af at bo andre steder end i Danmark og især forståelse for andre kulturer, respekt for forskellighed og naturlig åbenhed for andre mennesker er nogle af de gaver børn får, når de vokser op forskellige steder i verden.

Det vigtigste for børn er at de har deres nære voksne omkring sig og så betyder det mindre, hvor man bor.

Det er essentielt for børns udvikling, at de har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person, der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære omsorgspersoner og barnet vil normalt have især to primære omsorgspersoner - oftest mor og far.

Men børn har også sekundære tilknytningspersoner, som de naturligt vil bruge, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejemor, en pædagog i børnehaven osv. Det er altså en person barnet søger, når den primære omsorgsperson ikke er der. Barnet er altså knyttet til disse personer, men på en anden måde, end barnet vil være knyttet til sine forældre.

Det er rigtig dejligt at jeres dreng er glad for at komme i institution. Han lyder meget tryg og har stor tillid til pædagogerne og de andre børn - det er super og er guld værd, det er en god start :) Men selvom han er glad for stedet, glad for de voksne og allerede har en tilknytning til dem og føler sig tryg ved hverdagen, så betyder det jo ikke at hans tilknytning til jer bliver mindre eller bliver forstyrret af at I evt. flytter til udlandet. Sålænge de primære omsorgspersoner er der, ser ham og reagerer hensigtsmæssigt på hans behov, så kan det ikke gå helt galt :)

Men af samme årsag er det naturligvis også vigtigt at I gør jer visse overvejelser i forbindelse med en udstationering. Det vil naturligt, uanset hans alder, være meget svært at skulle starte i en institution, hvor alt er anderledes end det han kender og hvor ikke engang sproget er det samme. Derfor vil det være nødvendigt at I har tid til at være sammen med ham og få kørt ham stille og roligt ind. Det vil naturligt stresse ham og han vil have svært ved at forholde sig til det hele.

Opdragelsesmåden, måden han ses på, mødes på osv. kan også være markant anderledes end det I gør derhjemme og i nogle lande vil det også være unormalt at børn passes ude, så længe de er under 3 år gamle. En evt. flytning vil derfor ofte indebære store ændringer også for jer forældre - den ene af jer vil måske skulle gå mere hjemme og finde andre legemuligheder osv. ...

---

---

...

Et godt forhold skabt fra starten kan ikke ødelægges. Når et lille barn bliver født, så vil det og forældrene naturligt begynde at knytte sig til hinanden. Forældrene knytter sig - især mor - allerede i graviditeten og barnet vil naturligt føle ro hos mor, fordi det kender mors vejrtrækning, stemme osv. inden fra maven. Når barnet bliver født, så udvikles denne tilknytning og man lærer hinanden bedre og bedre at kende. Far får mulighed for at tage mere og mere over og jo mere man deles om det, jo større tilknytning får barnet til begge sine forældre.

Alle børn vil i perioder have brug for at være mere sammen med den ene forældre i forhold til den anden, børn har altså perioder, hvor de naturligt vil virke mere morsyge eller farsyge, det er helt normalt. I takt med at jeres dreng vokser op, vil han naturligt netop i kraft af at han også er en dreng, have behov for at spejle sig i far og lave far-søn-ting. Det er derfor vigtigt at far har tid til dette og prioriterer at de to gør netop disse ting sammen - også selvom far i perioder må arbejde meget.

Det vigtigste er dog at man altid er opmærksom og det er I jo, så uanset hvad der sker, hvor I flytter hen og hvornår, så må det alt andet lige være rigtig godt, at I allerede nu er så opmærksomme som I er.

Hvornår det perfekte tidspunkt for udstationering er, er svært at sige. Fordelen ved at rejse med et lille barn, er at det naturligt følger med, ikke har knyttet stærke venskaber osv. endnu og ofte forholdsvis let vil tilegne sig nye sprogkundskaber. Fordelen ved at rejse med større børn er, at man kan forklare dem ting, forberede dem og tale om hvad der er svært og det kan derfor være lettere at støtte dem, fordi de kan sætte ord på hvad de tænker og føler.

---

---

Ulempen ved at rejse med de mindste er derfor også at man ikke kan tale med barnet og forberede barnet, man kan ikke altid finde ud af hvorfor barnet pludselig er så ked af det, ikke vil spise eller sove osv. man mærker bare en voldsom reaktion og har naturligt svært ved at handle fordi man ikke kan præcisere årsagen.

Ulempen ved at rejse med de lidt større børn er at de kan have svært ved at sige farvel til de venner og den hverdag de er glade for og som betyder meget for dem. Det kan virke skræmmende og uoverskueligt at skulle starte et nyt sted, lære nye voksne og børn at kende, forholde sig til nye regler, sprog osv.

Det er altid en udfordring at have børn og at blive i Danmark sikrer ikke en problemfritilværelse, så er et måske bare nogle andre problemstillinger man står over for ...

Det var lidt tanker med på vejen, håber I kan bruge dem videre. Jeg vil også foreslå jer at finde kontakt til andre danskere i udlandet, som rejser med børn og lære af og lytte til deres erfaringer og råd.

Fortsat held og lykke, hvad I så end finder på - og rigtig god påske.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---