Svar: Problemer med flasken og skemaden
Kære Mette
Tak for din fine beskrivelse af lille Alma :) Jeg kan se i livets bog at Alma ligger meget fint på kurverne vægtmæssigt, men jeg kan godt se at hun falder i sin længde kurve. Spørgsmålet er dog om dette er et rigtigt på, kan det ikke tænkes at der er målt forkert, der er jo altid måleusikkerhed og hun er jo sådan set 'vokset nedad' siden hun blev født og det lyder jo lidt mærkeligt ... :) Ser man på hendes vægt og længde så passer dette meget fint sammen, så lige nu er jeg ikke så bekymret.
Men du skal naturligvis sikre dig at hun får både mælk og mad nok og det vil være rigtig fint at fortsætte lidt med skemaden, fordi hun derigennem også vil få lidt proteiner, som er vigtige i forhold til væksten.
Du må gerne komme lidt frugtmos i risgrøden for at se om hun så bedre kan lide smagen. Du kan også prøve med majsgrød, hirsegrød, boghvedegrød eller f.eks. quinoagrød med papaja og æblepure - se i babykøkkenet her på siden, hvordan du laver det - det smager faktisk super godt! :)
Du må også gerne give hende lidt grøntsagsmos, det kan være lidt gulerodsmos, eller kartoffelmos med forskelligt grøntsager i, du kan komme lidt olie i eller f.eks. lave en smørsovs og hælde over. I al hjemmelavet mad skal der tilsættes fedtstof.
Du kan også prøve at købe nogle af de forskellige grødprodukter og grøntsagsmos på glas. Der findes rigtig mange forskellige og det er fint, netop for at variere. Du skal ikke være så bange for at give hende for meget forskelligt, snarere tværtimod, det er helt okay.
Hun skal stadig ammes ligeså meget som hun plejer at blive og det vil normalt være ca 6 gange i døgnet med den alder hun har nu. Dette nedsættes dog stille og roligt og i 7 måneders alderen, hvor hun skal til at passes, vil de normalt være meget passende med 4 amninger dagligt. Disse amninger vil ofte ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften og det betyder at du stadig vil kunne amme hende 3 gange dagligt selvom du går på arbejde. Det er altså amningen inden middagsluren der skal erstattes af noget andet til den tid og det kan så være flaske eller måske en kop.
Det er meget fornuftigt at introducere en flaske allerede nu, men vil hun ikke, ja så må du holde ...
... fast i at du godt kan amme 3 gange i døgnet selvom du går på arbejde og så går det nok endda ... der er altså ikke grund til at gå i panik :) Hendes behov for mælk kan også sikres ved at bruge mme i grød og mos og derudover må væskebehovet dækkes via vand af kop.
Når hun protesterer mod flasken, så kan det skyldes at hun ikke kan finde ud af teknikken, men det kan også skyldes at hun ikke kan lide smagen. Det kan derfor være en god idé at forsøge med forskellige typer af flaskesutter eller prøve med udmalket modermælk eller f.eks. lidt kogt vand med lidt sukker. Hvis det er teknikken, så er det et spørgsmål om at finde en flaskesut hun kan finde ud af. Hvis det er smagen, så er det valg af mme, som er vigtigt - alternativt altså udmalket modermælk ...
En plan for dagen, som den kan se ud nu:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, vågner evt. med en ekstra amning
Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grød af ris, majs, hirse, boghvede, quinoa, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 16: Ammes
Sover dagens 3 lur, som ofte er en kort powernap
Aften 18: Grøntsagsmos af milde grøntsager som gulerod, kartoffel, blomkål, squash eller lignende, vand af kop.
Ammes og puttes til natten
Sen aften: Ammes og begynder måske at kunne sove uden mælk midt nat ... de fleste børn er dog 6 måneder inden de kan undvære mælk der.
Som du kan se indgår der skemad fast 2 gange dagligt og dette, når hun vågner og naturligt er parat - amningerne ligger så efterfølgende, inden hun skal sove.
Det er fint at prøve dig frem med grød og mos, for at se hvad hun bedst kan lide og variere det lidt, så hun stille og roligt får forskellige smagspræferencer og lærer at spise forskelligt :)
Det er ikke et spørgsmål om at hun skal spise store mængder, 3-4 skefulde er fint at starte med og så øger du mængden stille og roligt. Det er og burde ikke blive noget problem for far at give skemad, når hun er 7 måneder gammel, her er hun rigtig godt igang. Også selvom hun først rigtigt begynder, når hun er 6 måneder :)
Så ro på, håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder







