Svar: Mareridt og tissemandssnak
Kære Mor
Mareridt er, som du skriver, meget almindeligt især i 3-5 års alderen og de opstår under det man kalder for REM-søvn. Jo ældre barnet er, jo mere kompleks vil drømme ofte være og jo mere vil barnet og kunne sætte ord på det som er drømt.
Jeres dreng vil naturligt med den alder han har, have svært ved at skelne drøm og virkelighed og det vil være svært for ham at fortælle, hvad han har drømt. Han kan f.eks. drømme, at I er ude at gå, men at han bliver væk - hvor større børn drømmere mere urealistiske ting som at blive fanget af et monster eller lignende.
Netop fordi det er så svært for børn i jeres drengs alder at skelne mellem virkelighed og fantasi, er det svært at komme videre i søvnen, når han vågner og det bedste I kan gøre er at gøre ham tryg - fuldstændig som I også forsøger på.
Der er ingen tvivl om at det at blive storebror, at skulle træne renlighed, at starte i børnehave osv. alt sammen vil påvirke jeres dreng og gøre at han i en periode drømmer mere. Drømmene afspejler det pres han befinder sig i om dagen. Der er heller ikke tvivl om at visse tv-udsendelser, tegnefilm, historier, ting han hører osv. også kan påvirke ham, så han drømmer om det om natten og bliver ked af det.
Med den alder han har nu, må I godt fortælle ham "det var bare en drøm" når han vågner, men ikke begynde at afkræve en forklaring om hvad drømmen handlede om. Tilbyd ham en tår vand. Det kan være med til at holde ham lidt til virkeligheden. Hold om ham, sid med ham, vug ham og berolig ham med masser af fysisk kontakt og stille beroligende ord, som du også plejer at gøre, når du beroliger ham om dagen, når han har slået sig, og der skal pustes og trøstes. Lad ham sove med en natlampe, så han kan orientere sig, når og hvis han vågner om natten, ligesom døren til hans værelse bør stå åben, så han kan komme ind til jer. Fortæl ham igen og igen, at I passer på ham og er der for ham.
I kan også låne bøger om at drømme, der er skrevet børnebøger om dette emne, så en tur på biblioteket kan være en god idé. Det hjælper nogle gange at læse om 3. person som oplever det ...
... samme som en selv, det er lettere at tale om den anden end at tale om mig ... :)
Med hensyn til hans tissemandssnak, så synes jeg det er fint at I lader ham tale lidt om det og forsøger at gøre det så naturligt som muligt, men jeg synes også I skal sige fra, når I ikke gider høre på det mere. Det er okay at sige "så har vi vist hørt nok om det, nu er det ikke sjovt mere" eller lignende.
Nogle gange kan man også aftale f.eks. at sætte uret på x antal minutter og så siger vi alle de grimme ord vi kan, men når klokken så lyder, så taler vi pænt igen. Det er vigtigt at fortælle barnet, hvornår det er okay at bruge ordene og hvornår det ikke er okay og ligesom markere en grænse.
Når børn starter i børnehave, så hører de rigtig mange ord og de vil i 3-4 års alderen have et godt ordforråd. Det er tid til at prøve kræfter med det man kalder for Fy-ordene. Det er ord som tissemand, men også ord som sgu, fanden, helvede, kælling, pisserøv osv. som barnet i denne alder nogle gange begynder at bruge. Ofte forstår barnet ikke betydningen af disse ord, men siger dem for at finde ud af, hvordan forældrene reagerer. Og netop derfor er det vigtigt at fortælle barnet, hvornår og hvorfor man ikke vil høre visse ord.
Det betyder ikke at I skal skælde meget ud, hver gang han siger "fy-ord", men nogle gange er I nødt til at sige fra, f.eks. hvis han til dig eller en anden siger "dumme kælling", så skal du naturligvis fortælle ham at sådan skal han ikke tale, det vil du ikke høre på.
Andre ord som "tissemand" osv. kan man måske bedre ignorere en gang imellem, for får han ingen opmærksomhed, så er det heller ikke så sjovt at sige dem.
Man kan også anerkende barnets lyst til at lege med nye ord og derfor sige "jeg kan høre du synes det er sjovt at finde på skøre ord, skal vi prøve at finde på nogen nye ord sammen" og så lede efter nye og sjove ord, som dåseåbner, bananskræl, tissemyre, ventilgummi, kernehus eller andet, som barnet måske ikke kender betydningen af.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend og rigtig god påske.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.
7.5 måneder datter meget knyttet til mig
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






