Annonce

Annonce

Svar: Skabe ny søvnrytme?


23. marts 2010

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Bettina

Tak for dit brev og velkommen tilbage :) Tillykke med lillebror.

Med den alder jeres dreng har nu, vil det normalt være passende at sove to lure dagligt - og jeres dreng sover ofte fire. Han tidlige morgenlur er dog at regne for en forlængelse af nattesøvnen og det I i første omgang skal arbejde på er for mig at se derfor, at få ham til at spise ved brystet kl 05, men hvor du ligger ned og ammer ham og han derved sover videre.

Når han ikke sover videre med det samme, så skyldes det måske at han når at blive for sulten/tørstig, fordi der går rigtig mange timer mellem amning kl. 20 hvor ham puttes og så først får igen kl. 05 ... Samtidig fortæller du også at du prøver at trække tiden lidt, så han spiser mere tidlig morgen end nat ...

Jeg vil faktisk foreslå dig at du tager ham op og ammer ham eller giver ham en flaske hvor han ligger kl. 23-24. Altså sen aften. Her vil han kunne spise i søvne og vil naturligt ikke protestere mod mælken fordi han jo halvsover :) Ved at fylde ham ekstra op med mælk sen aften, kan du altså være heldig at han sover bedre om natten og vågner tidlig morgen, kommer over til dig og får bryst og sover videre der - og på den måde kan jeres nætter forlænges med den time du gerne vil have, så han ikke står op kl. 05.30 og sover igen kl. 7 ...

Mit forslag til en dagsplan, I kan arbejde hen imod ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7-7.30: Havregrød, lavet med mme og får vand eller mme af kop.

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca 9.30, sover 45 min til 1½ time max

Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med små brødhapsere med smør, leverpostej eller lignende, vand af kop.

Tilbydes brystet eller lidt mme af en kop og puttes til middagslur kl. 13-13.30

Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af ...


Annonce

... kop

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, det kan være ris, indmaden af en frikadelle der moses ned i grøntsagerne, det kan være kogte blomkål, broccoli, en kartoffelbåd eller lignende som han selv sidder med i hånden, sovs der giver smag og fedtstof. Vand eller mme af kop.

Ammes og puttes til natten 19-19.30

Sen aften 23: Ammes eller får en flaske imens han sover og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig, hvor han ammes i din seng og sover videre


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Min tanke er altså at hvis du får din dreng til at indtage mere mælk ved at amme ham eller give ham flaske sen aften, så vil det naturligt påvirke amningen tidlig morgen og dermed også hans søvn og hans rytme. Hans morgenlur vil springes over og blive en formiddagslur og i stedet for at sove 4 lure dagligt, vil I komme ind i en rytme, hvor han naturligt kan nøjes med to lure.

Det er vigtigt at hans vågentid er aktiv tid og at der går tid mellem frokost og putning til middagslur. Netop også for at se om ikke en amning inden middagsluren vil kunne blive accepteret. Som det er lige nu spiser han så stor en frokost at han naturligt afviser brystet lige efter og det er faktisk vigtigt at han får begge dele.

Det er fint at du giver ham mme af en kop, men jeg synes ikke det er optimalt. Det er også vigtigt at han lærer at drikke vand og forbinder det at skulle drikke med netop ikke kun at få mælk. Vand er den bedste tørstslukker og der er noget meget fornuftigt i at lære børn at drikke frisk ren vand fra de er små :)

At ændre rytme fra A til B menneske kan man ikke, men man kan godt ændre på rytme og måske få en time til ens egen fordel. En metode hos jer, er ved at give mere mælk sen aften og på den måde få skabt mere mæthed og dermed også mere roligt behov for brystet tidlig morgen og dermed også mere ro til at sove længere om morgenen ...

Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce