Svar: Søskendejalousi - 3 år, 5 mdr.

---

Kære Anne

Tak for dit brev :) Du skriver at du har læst flere af mine svar omkring netop søskende jalousi, så der er jo en risiko for at jeg nu gentager mig selv, men jeg vil gerne dele mine tanker med dig og vil prøve at komme med lidt nye input :)

Jalousi er en blanding af sorg, vrede og angst. Det er helt naturlige følelser og det er vigtigt at jeres datter får lov til at udtrykke disse og også får dem bearbejdet. Det er derfor vigtigt at I sætter ord på de tanker og følelser I tror jeres ældste datter går rundt med, så hun hører at I forstår hende.

Når I nu ved, at hun nogle gange synes lillesøster er irriterende eller at det er dumt, at I har fokus på den yngste i stedet for hende, så sig det højt. Sig til hende "jeg kan godt forstå du synes det er irriterende at ..." eller "det er også dumt, at ..." så hun føler sig forstået. Samtidig skal I naturligvis også sætte grænser, så hun ikke får lov til at være ond ved sin lillesøster, hun skal ikke skubbe til hende, slå hende, prikke hende i øjnene osv. Her er I nødt til at sige fra og evt. flytte hende væk - "jeg sætter dig her, fordi du slog, man må aldrig gøre noget som gør ondt på andre!".

Det er altså en balance mellem at lytte og anerkende de følelser hun har men samtidig også holde fast i de spilleregler der er, for at I kan være en familie, hvor der er plads til jer alle fire "jeg kan godt forstå du synes lillesøster er irriterende, men jeg vil ikke have du slår!"

Søskende vil naturligt konkurrere om forældrenes kærlighed og opmærksomhed. Lillesøster bliver nu mere og mere en konkurrent, fordi hun jo i kraft af sin alder, også bliver mere mobil og naturligt stiller flere krav. Hun ligger ikke bare stille, eller sover i sin seng - hun går rundt, piller ved legetøj, kommer hen til jer og giver tegn til at hun vil løftes op og bæres osv. Hun fylder altså mere end tidligere, konkurrencen bliver tydeligere.

Samtidig kommunikerer I jo på en helt anden måde med hende, end I gør med jeres ældste datter. Når I ser på den yngste så taler du i et særligt kærligt tonefald, du bærer hende mere, ...

---

---

... sidder mere med hende, nusser, kæler osv. og du hjælper hende stort set stadig med alt. Når I taler med den ældste, så stiller I nu flere krav, hun skal være mere selvhjulpen og mere fornuftigt og når hun vil bæres, så får hun måske at vide at "du kan godt gå selv, du er en stor pige!" Det er naturligt hårdt for jeres datter på 3½ år at mærke denne forskel og det reagerer hun på.

Det er dejligt at I har to piger og de skal nok finde ud af at være sammen og nyde de glæder der også hører med til at have søskende. Men det er svært for dem begge at forholde sig til den anden, de skal begge dele jer og selvom det er svært, så prøv at se det som noget positivt. Det er jo godt at børnene har mulighed for at finde ud af, hvordan man skal håndtere jalousi og at de lærer at give plads til hinanden. Det er godt for dem, at vokse op med fornemmelsen af at der er plads til dem begge og at de begge har værdi. Derfor er det også super fint, at I søger for at lave ting alene med dem hver især og at I fokuserer på at de begge skal anerkendes for den de er.

---

---

Hvor god er jeres datter til at tale om hvad der sker? Hvis hun kan sætte ord på, så tale med hende om det "hvad sker der, siden du bliver så gal på lillesøster lige nu?" - hvis I kan få hende til at fortælle, hvad det er, så vil I også bedre kunne møde hende med "det kan jeg godt forstå du bliver sur over, men så er det vigtigt at du siger det til mig og ikke slår hende" eller lignende.

Opgaven for jer forældre handler altså ikke om at fjerne de følelser jeres ældste datter har, for det kan I ikke og det er naturligt at hun har det som hun har det. Men opgaven er at I lytter og rummer de følelser hun har. "jeg kan godt forstå du bliver sur" eller "man kan godt nogle gange komme til at slå, men det gør ondt og man må ikke slå" osv. så hun hører at I forstår det, også selvom I holder fast i at der er visse regler og at f.eks. slå er ikke okay. "Det er okay at være vred og blive sur, men man må ikke slå eller prikke nogen i øjnene".

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---