Annonce

Annonce

Svar: Frugtstænger og madrutine


21. marts 2010

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Anja

Dejligt at høre at det skrider stille og roligt fremad med maden, det lyder som om at Ella spiser godt og varieret og er glad for mad :)

Tandfrembrud og mad i hånden kræver ekstra stor opmærksomhed, for hun får meget let knækket stykker af, som kan sætte sig fast i halsen.

Æblebåde er meget hårde og knækker let, derfor anbefaler jeg normalt ikke at man giver æble, men derimod at man giver blødere frugtstykker som appelsinbåde, både af blomme, fersken, melon eller lignende. I kan derfor prøve om hun bedre vil kunne sidde og sutte saften lidt ud af disse ting.

Et stykke agurk serveres lettest ved at skære en skive på 1½ cm tykkelse, fjerne kernerne i midten så det bliver til en ring og sætte ringen på hendes tommelfinger. Det gør det lettere for hende at holde på den - igen er det vigtigt at være opmærksom på om hun bare 'skraber' med sine tænder eller om hun bider større stykker af.

En rugbrødsbjælke kan være godt, fordi den er hård på ydersiden og blød i midten. Det er dejligt til de ømme gummer og så kan det lettere opblødes med spyt. Rugbrødsbjælker kan I se hvordan man laver i babykøkkenet her på siden :)

Hun må også gerne få en kartoffelbåd, et stykke kogt blomkål, broccoli eller lignende - udgangspunkt i den mad I får om aftenen. Altid under opsyn, og når noget er for gnasket, så udskifter I med et frisk stykke.

Det kan naturligvis ske at mad sætter sig fast i halsen og hvor det bliver nødvendigt med førstehjælp. Det er dog sjældent nødvendigt, ofte vil barnet begynde at hoste, hvis noget kommer for langt tilbage i svælget - men din bekymring er naturligvis reel og derfor altid under opsyn, aldrig lade hende sidde alene med noget i hånden :)

De fleste børn vil i 7 måneders alderen have brug for 4 flasker dagligt og vil først i 8-9 måneders alderen kunne nøjes med 3 flasker. Jeres datter er allerede nede på 3 flasker - men lyder til at trives med dette og hendes samlede indtag er på ca. 550-600ml mme dagligt. Det er okay til at sikre hende vitaminer, jern osv. men hun bør ikke ...


Annonce

... komme meget længere ned før hun er ca 10 måneder gammel. Her vil ca 400ml være passende.

Ud over de 3 flasker som hun får nu, vil det være rigtig godt, hvis I kunne bruge mme i grøden om morgenen, så hun får lidt ekstra næring den vej. I den mad, som I er fælles om, kan du bruge sødmælk.

Anbefalingerne om sødmælk handler ikke om at hun skal tilbydes sødmælk af kop, men om at hun kan spise det samme som I andre, hvis du laver maden på sødmælk. Det vil sige at hvis du laver en kartoffelmos på sødmælk, laver lidt sovs og bruger sødmælk - så kan hun få det samme som jer.

Først efter 9 måneders alderen kan komælk udgøre en større del af hendes indtag og indtil da max ½ dl. komælk om dagen. At hun får A38 om eftermiddagen er således lige på grænsen - men hvis du sørger for at bruge mme i grød og mos til hende og giver hende vand af kop og bibeholder mme i flaskerne, så går det nok endda. Men det er altså mme hun så vidt muligt skal have - sødmælk og surmælksprodukter er ikke noget hun skal have, men er noget hun kan få, fordi det gør det muligt for jer at spise samme mad :) Helt overordnet set, så skal hun have modermælkserstatning til hun er 12 måneder gammel.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Strukturen i maden, mad med mere bid i laver du ved at tilsætte kød og fisk i mosen. Det kan f.eks. være en pastasovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomatsovs, som hældes over hendes grøntsagsmos. Du kan også skabe mere bid ved at bruge lidt kogte ris i grøntsagerne.

De grovere grødtyper som havregrød eller f.eks. flerkornsgrød er en god idé til også at give hende fornemmelsen af at mad i munden skal der arbejdes lidt mere med.

Små brødhapsere osv. vil de fleste børn kunne tygge i 8 måneders alderen, lige inden kan du godt forsøge f.eks. at mose grøntsager med en gaffel, for at se om hun kan kapere den form for konsistens. Det er dog ikke alle børn der kan det, men det behøver ikke være en hindring for at kunne begynde med små brødhapsere, når de bliver 8 måneder :)

Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce