Annonce

Annonce

Svar: Manglende rytme


21. marts 2010

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anja

Det er helt normalt at børn i 2 måneders alderen ikke har nogen fast rytme, de fleste børn får først mere rytme i 3-4 måneders alderen og i takt med at de begynder at få skemad, så etableres rytmen mere og mere stille og roligt hen af vejen :)

Det betyder ikke at du ikke kan begynde med lidt rutiner nu, faktisk vil det være meget godt, at du nu begynder at putte din dreng på samme måde, indfører bestemte kærtegn, måske en sut og en sutteklud, nynner den samme melodi osv. Små ting, som på sigt bliver genkendelige og dermed trygge for ham og som forbereder ham på at det er sovetid nu. Det er en meget fin alder at introducere lidt ritualer omkring putning på :)

Fleksibiliteten er dog nødt til at være der og nogle dage vil han sove lange lure, andre dage sover han kortere lure og har længere vågenperioder osv. Ligesom du nogle aftener vil opleve at det passer fint med at bade ham og andre aftener, er han bare for træt til det :)

Det er helt naturligt at I ikke kan putte ham i vågen tilstand og at han nogle gange når at falde i søvn i jeres favn, hvorefter han flyttes. Det er normalt for hans alder og så længe han sover trygt og godt på denne måde, så er det fint at gøre sådan. Stille og roligt skal han lære at falde i søvn i liften, barnevognen eller sengen og derfor flyttes fra jeres favn og ned hvor han skal sove lige der, hvor han tydeligt er træt og ved at falde i søvn, men endnu ikke sover helt. Det er det, hvor man siger han er døsig - hvor øjnene kører rundt i hovedet og han har svært ved at fokusere :)

Når det er tid til at sove, så skal han naturligvis have sin flaske. Herefter skal du svøbe ham i et klæde og putte ham med en sut. Når du lægger ham fra dig, så gør det stille og roligt med bløde og vuggende bevægelser, ligeså stille fra din favn ned i liften eller i barnevognen. Hold dine hænder stille og roligt på ham, så han mærker at du er der og hjælper ham til ro. Når du sidder med ham og giver ham mad, så skal han forholdsvis hurtigt derefter, når han viser træthedstegn puttes. Han skal således ikke nå at falde i søvn i dine arme, men skal puttes i liften lige der, hvor han lige misser med øjnene og registrerer at han bliver flyttet, men stadig er træt nok til at sove.

Du skal prøve at lægge mærke til hans bevidsthedstilstande. Spædbørn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre og de små signaler lærer man stille og roligt hen af vejen. Generelt kan man dog sige at børn har forskellige bevidsthedsstadier og det er vigtigt at I kender til dem.

Stille ...


Annonce

... årvågenhed: Er der hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene men uden at dreje sit hoved.

Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at han har behov for at sove.

Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at han nu er ved at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig.

Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. Døsighed kan dog også være der lige når han er ved at vågne lidt op fra en lur. Han bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og han ruller med øjnene. Det er i denne periode at han skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, så giver I ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og så skal du som du skriver, bare lade ham sove, når han har brug for det - naturligvis stadig huske på at han ikke må sove dagen væk, men også skal være vågen, aktiv og have sin mælk - ellers skal han jo søge det ekstra om natten og det er der jo ikke grund til :)

At han ikke helt drikker 1/6 af sin vægt i døgnet kan være helt okay, I skal dog være opmærksomme på at hans indtag af mælk ikke må nedsættes fordi han har problemer med forstoppelse og det kunne godt lyde sådan ... Han bør have afføring en gang i døgnet, når han kun får mme og I skulle måske skifte til en anden type mme - f.eks. Syrnet modermælkserstatning eller Nan HA, som kan hjælpe børn med tendens til træge maver. I kan give ham disse erstatninger udelukkende eller I kan udskifte et par af flaskerne, I kan gøre som I fornemmer at det fungerer bedst.

Ellers må I give ham laktulose, som hjælper ham ved at blødgøre afføringen så han lettere kan komme af med det. Det er vigtigt at maven fungerer for at han vil spise godt og tilstrækkeligt. Det er vigtigt at han spiser godt, for også at sove godt - det hele hænger jo sammen :)

Håber I kan bruge mine tanker videre på vej, fortsat held og lykke med ham.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce