Svar: Min datter spiser ikke meget rigtig mad
Kære Line
Det er rigtig fint at I indtil videre har affundet jer med jeres datters tidlige søvnfase og det lyder også som om at det går fint med hendes lure om dagen og hun er god til at falde i søvn om aftenen - dejligt :)
Nu hvor hun bliver 8 måneder, vil det være rigtig godt at hun begynder at spise mere rigtig mad, det vil sige mad der tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad og mad i stykker. At hun er træt og mangler overskud til at spise aftensmad er naturligt, når hun starter dagen så tidligt som hun gør, men netop derfor er det også vigtigt at hun om dagen til frokost får mad, som minder om den mad du normalt ville give hende om aftenen :) Det er derfor vigtigt at hun ikke får øllebrød der, men i stedet får rugbrød og grøntsagsmos med kød eller fisk.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Vågner og ammes
Sover morgenlur mellem 7-8
Morgen 8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, frisk frugt i hånden og frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Sover formiddagslur mellem 10-11 som nu
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle eller lignende og får derudover grøntsagsmos med kød eller fisk - det kan være rester fra aftensmaden eller du kan give hende grøntsagsmos fra glas. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30 som nu
Eftermiddag 16: Lidt tykmælk med frugtmos, ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Der skal være moset mad og mad i stykker og maden skal smage af noget. Hun kan f.eks. sagtens få pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, frikadeller, laks, rødspættefilet eller hvad I nu kan tænkes at spise. Vand af kop.
Suppleres evt. med lidt grød som en del af putteritualet, hvis hun ikke har spist særlig meget aftensmad
Ammes og puttes til natten
Sen aften/tidlig nat: Ammes
Som du ...
... kan se har jeg lavet planen her ud fra dine angivne tidspunkter og jeg har suppleret lidt af den mad du plejer at give med lidt ekstra mad. Det gør ikke noget at hun f.eks. kun spiser ½ dl. grøntsagsmos til frokost, hvis hun også spiser et par bidder frikadelle, rugbrød og et par pastaskruer. Det gør ikke noget at hun om aftenen spiser lidt mindre kød, fisk eller grøntsager, hvis hun har fået det til frokost. Det gør ikke noget at hun om eftermiddagen kun spiser ½ dl. tykmælk, hvis hun der også spiser et par bidder af en bolle osv.
Lidt har også ret og jo mere forskelligt du kan give hende, jo bedre er det :)
De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen kunne nøjes med 3 amninger dagligt og hos jer kunne det f.eks. være amningen tidlig morgen eller først på natten som du vil forsøge at fjerne - de to amninger kunne evt. slåes sammen til en. Det kan godt være sådan at du f.eks. ammer kl. 20 og når hun så vågner og søger brystet kl. 01-02, så sørger du for at amme hende rigtig godt der, hvor efter hun så kan sove og starte dagen med grød. Det kan også være at det fungerer bedre at du ammer kl. 20, trapper ud af amningen kl. 01 og så vågner hun måske i stedet mellem 04-05 og ammes der og sover så videre igen.
Og så er det også nogle gange sådan, at det er bedre at fjerne amningen inden middagsluren og bibeholde de 3 amninger aften, sen aften og tidlig morgen, fordi den rytme passer alle bedst og giver bedre søvn og bedre indtag af mad om dagen.
Med en vægt på 10 kg er der nok ingen tvivl om at din mælk er fed og god og grund til at din datter har taget så meget på i starten. Det er rigtig dejligt! Mange ammebørn øger deres vægt rigtig meget de første måneder, men det sidste halve år sker der ikke særlig meget og det er okay at vægten her stagnerer. Hun kan jo ikke blive ved med at tage på i samme hast og det kan sagtens være at hun ender med at veje f.eks. 11 kg, når hun er et år - det er helt fint.
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...







