Svar: Har mistet interessen for sutten
Kære Jane
At skifte til en anden sut er en mulighed, om det vil virke tør jeg ikke sige, men det kan prøves :)
Om det er normalt at børn i denne alder mister interessen for sutten, tja, det kan sagtens forekomme, ligesom børn kan afvise bryst eller afvise flaske. Det lyder dog hos jer, som om at sutten afvises fordi det er noget andet han prøver at fortælle jer og jeg synes faktisk det lyder som et sundhedstegn og et eller andet sted også som et modenhedstegn. Når I prøver at give ham sutten og han tager den og smider den, så er det jo en måde, hvorpå han fortælle jer "det er ikke sutten jeg vil have, det er ..." og det er så her I virkelig skal på arbejde, for hvad er det så han vil eller ikke vil ...
På engelsk kalder man sutten for en pacifier, på dansk for en narresut og begge begreber er jo et eller andet sted meget sigende. For nogle gange bruges sutten jo netop til at "lukke munden på barnet" eller til at "snyde" barnet med og det er jo egentlig meget forkert ... Men hvad gør man så, når barnet f.eks. græder? Jo man finder ud af, hvad problemet er, løser det og barnet holder op med at græde!
Det lyder meget firkantet jeg ved det godt, men ...
... et eller andet sted så er det faktisk meget rigtigt og jeg synes I er nødt til at acceptere at jeres dreng afviser sutten og vil noget andet. Det kan så være at I skal sidde lidt hos ham, holde hænderne på hans krop, holde ham i hånden i stedet. Det kan også være at han ikke har brug for jeres kontakt, men hellere vil, at I lader ham ligge lidt for sig selv, lader ham tumle lidt omkring i sin seng, hvorefter han så triller om på maven og falder i søvn ...
En puttebamse, sutteklud osv. kan naturligvis forsøgt introduceret, men de fleste børn er mellem 12-18 måneder inden de rigtigt tager en sådan ting til sig. Det kan dog stadig være udmærket at forsøge med den alder jeres dreng har og I kan godt prøve om en stofble trukket igennem sutten, vil være noget han synes om.
Masser af børn bruger ikke sut, andre børn har den kortvarigt og for atter andre børn er sutten det kæreste eje og noget som er utrolig svært at slippe ... at jeres dreng lige nu afviser den synes jeg et eller andet sted man må respektere og så må I prøve at finde ud af, hvad han vil i stedet for :)
Rigtig meget held og lykke, håber I kan bruge mine tanker lidt videre.
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







