Svar: Nedskæring i amning
Kære mor
Der er ingen tvivl om at din datter får alt for meget mælk og det er vigtigt at du nu skærer amningerne betydelig ned. Faktisk skal hun ikke ammes mere end 3 højst 4 gange dagligt!
De første amninger du skal fjerne er amningen inden formiddagslur og amningen om eftermiddagen samt amning lige efter aftensmaden og så selvfølgelig amningen midt nat. De amninger du skal bibeholde er altså amning tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften.
Når du fjerner en amning, så skal den ikke erstattes af mælk af kop eller flaske, men skal erstattes af et mellemmåltid, altså af mere rigtig mad. Og væskebehovet skal stilles med en kop vand.
For at din krop kan følge med, så vil jeg anbefale dig at du fjerner de 4 amninger over den næste uge, det vil sige fjerner ca. 1 amning hver anden dag. Den første amning du fjerner er amningen inden formiddagsluren, så hun lærer at sove uden at behøve mælk. Derefter fjerner du amningen midt nat, og bruger samme princip, samme kærtegn som når du putter hende om dagen, som når du hjælper hende videre i søvnen om natten.
Så fjerner du amningen om eftermiddagen og tilsidst fjerner du amningen som ligger lige efter aftensmaden. Her får hun jo flasken inden hun skal sove og burde umiddelbart ikke behøve begge dele. Jeg vil dog også lige sige, at hvis du synes det fungerer godt og det er dejligt for jer begge at du både amme og giver flaske om aftenen, så gør du bare det. Amningen kan så gøre det ud for en godnatgrød og sikre at lillepigen er fyldt ...
... ekstra op til natten :) Men en af amningerne om natten skal væk, så hun ialt ikke ammes mere end 3 til max 4 gange i løbet af et døgn.
Jeg har netop i et andet svar til dig, sendt dig en plan for dagen, som den kan se ud, så hun både får mad og mælk nok. Jeg gentager den lige her, til andre brugere:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos (evt. jerntilskud, hvis hun ikke får min 400ml mme dagligt), vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.
Evt. ammes eller flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, lidt ost, en lille portion tykmælk med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs. Der skal være mad i stykker og moset mad og maden tager udgangspunkt i jeres mad - hun kan fint spise pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller (kød eller fiskedeller), risretter, laks fra ovnen, rødspættefilet osv. Vand af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød, så I sikre jer at hun er fyldt godt op til natten
Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20. Sover i sin egen seng.
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig. Sover i sin egen seng.
Håber at du hermed er hjulpet videre på vej - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











