Svar: Gråd om natten - 7 mdr.
Kære Prema
Tak for dit brev og velkommen til :)
Jeg bliver nødt til at sige til dig at jeg ikke er enig i din beslutning om at skære amningerne væk og drosle helt ud af amning ... Det må forventes at din datter ammes til hun er 12 måneder gammel og hvis du ikke ønsker dette, så skal hun have en flaske med modermælkserstatning i stedet.
Som det er lige nu og med den alder hun har, vil hun naturligt have brug for 4 amninger eller flasker dagligt. Når hun bliver mellem 8 og 9 måneder gammel kan du nøjes med 3 flasker eller amninger og i 10 måneders alderen kan du skære ned til 2. Først i 12 måneders alderen kan hun undvære modermælk eller modermælkserstatning.
Jeg har fuld forståelse for at du kan være træt af at amme og at du af forskellige årsager ønsker at stoppe amning. Fair nok - men det er nødvendigt at din datters behov for mælk så dækkes af modermælk via flaske og det er uhensigtsmæssigt at du giver hende surmælksprodukter/sødmælk i stedet for.
Man kan give ganske små mængder sødmælk og sødmælksprodukt fra 6 måneders alderen og ganske små mængder er max ½ dl. Først fra 9 måneders alderen kan sødmælk udgøre en større del af barnets indtag, men altså stadig ikke det hele - hun har brug for enten modermælk eller modermælkserstatning til hun er et år.
Sødmælk har de sidste 20 år været anset for ernæringsmæssig uegnet til små børn, fordi indholdet af protein og mineraler er for højt og jernindholdet for lavt. Derudover kan sødmælk provokere mikroskopisk tarmblødning, specielt de første 6 måneder og selvom din datter er 7 måneder nu, så er det altså ikke hensigtsmæssigt at hun får mere sødmælk end amning/modermælk.
En alderssvarende plan for dagen til et barn på 7 måneder vil se således ud - lavet ud fra dine angivne tider:
Tidlig morgen 05: Ammes (eller flaske) og sover videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af ...
... kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på - det styrker mundmotorikken, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 13: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på og øve sig mundmotorisk på, vand af kop.
Eftermiddag 15-16: Ammes (eller flaske) og tilbydes frisk frugt i hånden, evt. lidt frugtmos, vand af kop.
Sover 2. lur? Sover hun ikke normalt 2 gange dagligt?
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med en kartoffelbåd, lidt kogt blomkål, broccoli eller lignende i hånden. Maden tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad, det kan være indmaden af en frikadelle som moses ned i grøntsagerne, det kan være lidt laks fra ovnen, lidt af jeres sovs, der kommes på, vand af kop.
Suppleres evt. med lidt frugtmos som nu.
Ammes (eller flaske) og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes (eller flaske) og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Det er altså et reelt behov at få mælk 4 gange i døgnet fordelt over hele døgnet: tidlig morgen, midt på dagen, aften og sen aften og hvis du ikke vil amme, skal din datter have flaske.
De fleste børn er 8 måneder før de kan tygge rugbrødshapsere og mad i mindre stykker. Og det lyder som om at din datter har brug for mere tid til at lære det. Pres hende ikke, det kommer der ikke noget godt ud af. giv hende i stedet mad i hånden, så hun får noget at øve sig på og styrke sin mundmotorik på.
Grædeturene om natten tænker jeg skyldes at du ikke vil amme din datter og det er brystet, mælken og nærheden hun søger :( Naturligvis skal hun tages op og få det hun beder om, for derefter at kunne sove trygt og roligt videre.
Hvis du stopper amning, skal den erstattes af sutteflaske og ikke af en bamse, - det er alt for tidligt :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor