Svar: Mavepine
Kære Hjælpeløse mor
Jeg håber det går lidt bedre med din datter, nu hvor jeg svarer dig idag.
Det lyder som om at din datter har haft en eller anden form for virus, som har givet hende ondt i maven - den lyse afføring som de i vuggestuen har observeret bekræfter dette. Det er rigtig fint at du har fået din datter tjekket ved lægen og derved sikret dig at det ud fra et lægeligt synspunkt var okay at se tiden an :)
Når børn får mavepine som din datter, så kan man gøre lidt forskellige ting. Det kan være en idé at give hende kogt vand, f.eks. give hende lidt kamillete eller hvid te - det vil sige te som har et lavt indhold af koffein. Du kan komme lidt sukker i teen.
Det kan også være en god idé at give hende surmælksprodukter, f.eks. tykmælk, A38, cultura eller evt. give hende lidt drikke yoghurt. Netop acidophilus bakterierne som er i disse ...
... produkter kan have god effekt på maven. Æbler som du river og kommer på surmælksproduktet kan være en rigtig god idé. Også æblejuice kan være udmærket at tilbyde hende lidt af.
Brød uden hele kerner er en god ide, giv hende også gerne ristet brød, evt. bare med lidt smør, hun behøver ikke særlig meget pålæg.
Havregrød er bedre end rå havregryn med sukker og kogte grøntsager vil f.eks. også være bedre end råkost. I det hele taget er det godt at give hende velforarbejdede (kogte) fødevarer. Spar også lidt på krydderierne i denne periode. Det handler i det hele taget om at give hende mad som skåner og også gerne mad som styrker hendes forstyrrede tarmflora.
Ud over ovenstående kan du også købe f.eks. Bifiform minidråber, som er flydende mælkesyrebakterier, der kan bruges til børn.
Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre og rigtig god bedring med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






