Annonce

Annonce

Svar: Rejse og mad


10. marts 2010

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære Mor S

Det lyder dejligt med en rejse til Thailand og jeg kan godt forstå I har brug for det, efter længere tids indlæggelse på neonatalafdeling osv. ... men det er nu godt nok langt væk, med en lille størrelse som kræver særlige hensyn og stadig skal skærmes mod mange bakterier, så tænk at I har mod på det :)

I skal naturligvis købe vand på flaske og kun bruge dette til mad. Hvis I vil give ham lidt frugt at sutte på eller vil mose lidt frisk frugt, så skal det være frugt der kan skrælles og det skal skylles i vand fra flaske. I skal holde jer fra at købe på markeder og restauranter, hvor I ikke ved hvordan maden skylles og tilberedes. I kan købe hele stykker frugt med skræl og så selv skrælle og skylle og give ham.

Det er super godt, hvis du kan blive ved med at amme og derigennem sikre ham både mælk og ekstra væske. Derudover må han gerne få vand fra flaske at drikke og så skal han også have sin skemad. Selvom I er af sted, så er det vigtigt at holde gang i skemaden og ikke få passeret det tidspunkt, hvor han naturligt vil være parat til at spise og smage mere, hvis han stort set kun får mælk imens I er væk, så kan det blive svært at få ham igang med maden igen, når I atter er hjemme. Det er derfor vigtigt at skemaden ikke går helt i stå og det vil være godt, hvis han fast får skemad 3 gange dagligt og her både grød og grøntsagsmos.

I kan fint medbringe mme-pulver og grødpulver hjemmefra, ligesom I også kan medbringe lidt glas, så I har noget at lave til ham. Det er dog begrænset, hvor meget I kan slæbe med, det vejer og fylder jo en ...


Annonce

... del ...

Vand fra flaske skal koges og I kan her købe en lille el-koger til formålet og medbringe en omformer til stikkontakten. I vil højst sandsynligt kunne købe babymad derude, men skal naturligvis sikre jer at kvaliteten er i orden. I vil som sagt også kunne give ham lidt moset frisk skrællet frugt og også frugt at sutte på eller lidt brødskorper at bide i, som I også selv er inde på.

Øvelse gør mester og han skal netop have mad i hånden for at øve sig og styrke sin mundmotorik. Men han skal også altid være under opsyn og når en brødskorper bliver for snasket eller når en appelsinbåd er suget tør for saft, så skal der skiftes til et nyt stykke.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Agurk kan du med fordel skære en skive i 1½ cm tykkelse, fjerne kernerne i midten, så det bliver til en ring og sætte ringen på hans tommelfinger. På den måde vil han kunne holde bedre fast om den og kunne gnave på den uden at den komme langt ind i munden og dermed galt i halsen.

I skal være opmærksomme på at der er visse regler omkring det at rejse med fødevarer og at I kan få problemer med mad i håndbagagen. Nogle gange får man lov til at gå igennem med babymad, når man samtidig har en baby på armen, men det er ikke altid ... så I kan risikere at evt. mad bliver kasseret i security. I kan evt. kontakte flyselskabet inden og høre hvad regler de har.

Jeg vil formode at I kan købe babymad på glas i de større varehuse i de større byer. Hvis I køber Nestlé eller Gerber, så burde kvaliteten være i orden. I kan også købe bleer samme steder.

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, rigtig god rejse :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce