Svar: Overgangsmad - 3 mdr.
Kære Sanne
Det er ikke kun barnets alder, men også mange andre faktorer man skal kigge på, når man skal vurdere hvornår det er passende at tilbyde barnet andet end modermælk. Et signal til at barnet er ved at være klar til anden mad kan være at barnet begynder at spise mere hyppigt og at en øgning af ammefrekvens ikke øger mælkemængden tilstrækkeligt. Det er dog også vigtigt at barnet derudover er parat.
Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).
Et signal kan være at barnet vågner og søger brystet hyppigere og at barnet trods hyppigere amning ikke virker mæt nok. Et andet signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og følger maden du spiser med øjnene. Barnets mave fungerer fint, barnet savler som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet.
Alt efter hvor gammelt barnet er når man vælger at tilbyde noget andet end modermælk, kan man vurdere hvad der vil være hensigtsmæssigt at begynde med.
Da din datter endnu ikke er så gammel, så kan du overveje om du i stedet for skemad vil supplere amning med lidt modermælkserstatning. Modermælkserstatning kan gives fra fødslen, som tilskud til eller i stedet for modermælk. Det mætter ofte lidt mere end modermælken gør og derfor hjælper det nogle børn til at sove en lille smule længere, hvis de får en flaske mme at sove på.
Man kan også give barnet vælling. Vælling er det der hedder tilskudsblanding og det betyder at det kan give som tilskud til f.eks. brystmælk, men det betyder samtidig at vælling ikke er noget barnet behøver få - faktisk kan nogle børn springe vællingen over og gå direkte til grøden som skemad. De ekstra vitaminer, mineraler osv. som er tilsat vælling er i følge sundhedsstyrelsen ikke nødvendige, hvis barnet trives med amning, så kan roligt springe flaske/vælling over og i stedet begynde med lidt skemad, når barnet virker parat til det.
Derudover er det sådan at det i forbindelse med sundhedsstyrelsens anbefaling om primært at amme frem til barnet er 6 måneder, er blevet pålagt producenterne af vælling at ændre aldersangivelsen på pakkerne, så der nu står, at vælling først kan gives fra 6 måneder og altså ikke fra 4 måneder, som tidligere ...
Fordelen ved at du forsøger at øge din mælkemængde lidt og derved sikre din datter større mæthed, eller at du supplerer amningen med en flaske er, at din datter naturligt vil få mere mælk i maven og dermed større mæthed. Hun vil af en flaske kunne drikke større mængder end hun vil kunne spise af en ske og samtidig er lidt modermælkserstatning ofte en lidt blidere overgang for barnets mave end grød eller mos er det.
Hvis du skønner at det er skemad hun har behov for, når hun bliver 4 måneder, så anbefaler ...
... jeg at du starter med lidt grød. Det er godt at starte med grød af ris- eller majsmel, som giver en mild og lind konsistens. Stille og roligt kan du så give grød af hirse, boghvede eller quinoa som er lavet af flager og derfor giver en mere fnugget konsistens :)
I begyndelsen er det meget få skefulde man giver af gangen og der skal altid følges efter med mælk. For nogle børn er det meget svært at finde ud af teknikken, for andre går det fint, de åbner munden og spiser gladeligt den ene skefuld efter den anden. Men selvom din datter måske virker til at kunne spise meget, så skal du ikke proppe hende og lade hende selv styre det i starten. Det er vigtigt at du starter med 4-5 skefulde og stopper, så hendes mave har en mulighed for at følge med.
Bibehold den samme type grød de første 3-7 dage og øg stille og roligt indtaget. Efter en uges tid kan du begynde at tilbyde en anden type grød, så hun får lidt forskellig smag og du kan stille og roligt også begynde at tilbyde lidt frugtmos som topping for at variere smagen lidt. Frugtmos kan også have en positiv effekt på maven - f.eks. sveskemos, æble og pæremos og det kan være fornuftigt at hjælpe maven lidt igang netop når hun går fra fuldstændig flydende til mere fast mad. Ved siden af tilbyder du vand af et lille glas eller en lille kop, så hun kan lære at drikke på denne måde.
Hendes indtag af grød øges langsomt og når det går godt og hun kan spise en lille dl. så kan du begynde at tilbyde hende skemad 2 gange dagligt. Her vil hun måske være omkring 5 måneder og hun kan så få grød til frokost og grøntsagsmos om aftenen. Det er bedre at du giver hende f.eks. 3/4 dl. 2 gange dagligt og følger efter med brystet, fremfor at give hende 1-1½ dl og hun så afviser brystet bagefter. Grøden bibeholder du, så hun får noget hun kender og så kan I forsøge at introducere lidt grøntsagsmos. Det kan være mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og squash I starter med. Igen vand af kop eller lille snapseglas at drikke til.
I alt hjemmelavet mad skal der tilsættes en tsk fedtstof med mindre du laver maden 100 pct på modermælkserstatning. Hvis du vælger at købe færdige produkter, så behøver du ikke altid tilsætte ekstra fedt - der er dog undtagelser, så kig på pakken og følg hvad der står. Det er en god idé at bruge forskellige typer fedtstof. I en grød smager smør, kærgården og andre blandingsprodukter ofte bedst, hvorimod til en grøntsagsmos kan man også godt bruge lidt olie, plantemargarine og lignende.
En plan for dagen lavet ud fra dine tider kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 8: Ammes og puttes til første lur
Formiddag 10: Tilbydes lidt grød, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur kl. 11
Ammes når hun står op.
Ammes og puttes til dagens 3 lur kl. 16.30, som nu
Aften 18: Ammes lige nu, på sigt vil det andet måltid skemad komme til at ligge her
Ammes og puttes til natten 19-19.30 som nu
Sen aften 22-23: Ammes
Nat 01-03: Ammes
Som du kan se er antallet af amninger det samme som hidtil. Din datters indtag af skemad ændrer altså i første omgang ikke på hendes mælkeindtag, men kommer ud over det antal amninger hun plejer at få. Hun skal være betydeligt ældre, før et skemåltid kan erstatte et måltid mælk.
Jeg håber at ovenstående giver dig lidt hjælp videre på vej, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











