Brev:
Problemer i børnehaven
Hej Helen
Hm. Min datter Julie er nu 3 år og 8 mdr. Hun er en foretagsom, klog, lille dame, der gerne undersøger tingene - også selvom de ind imellem går i stykker.
Hun vil meget gerne lære og udfordres - og er på mange måder et år længere fremme rent udviklingsmæssigt end sine jævnaldrende ifølge pædagogerne i børnehaven.
I mine øjne har hun meget brug for tydelige voksne, der sætter grænser, men som selvfølgelig også viser kærlighed. Lidt ligesom hendes mor ;-)
Herhjemme har jeg sjældent opdragelsesmæssige problemer af større karakter. Selvfølgelig prøver hun grænser af, men hun holder sædvanligvis hurtigt op, hvis man markerer, at nu er det nok.
Hun kommer nogle gange til at ødelægge ting, men jeg har aldrig en fornemmelse af, at det er for at være ond - det er mere for at undersøge, hvordan tingene nu fungerer. Hvis hun får at vide, at hun skal holde fingrene fra noget, så gør hun det, men hvor det kribler i de små fingre.
Man kan sagtens lade hende være alene i et rum, uden at der sker noget, men i perioder skal man lige have et ekstra øre med.
Når vi er i byen, er der ingen problemer.
I sommers startede hun i børnehaven. Hun kom fra en dagplejemor, der er venner med en af pædagogerne. Julie skiftede pga barsel til dagplejemoren, da hun var lige knapt 2 år - hun gik der altså under et år. De to kom aldrig godt ind på hinanden. Dagplejemoren anså Julie for at være besværlig, og det "rygte" er nok fuldt med i børnehaven.
Det var i hvert fald hurtigt sådan, at når Julie trådte bare lidt til siden, så blev der gjort en stor sag ud af det.
Til slut blev det for meget for mig. Jeg var ved at gå til af bekymring. Hvad gjorde/gør jeg dog galt som mor?. Jeg gjorde derfor børnehaven opmærksom på, at Julie en dag glædestrålende havde fortalt mig, at "i dag har de voksne ikke været sure på mig mor!". Der havde hun gået i børnehaven i halvanden måned. Først reagerede pædagogen negativt, men et par dage efter indrømmede hun, at de nok slet ikke anerkendte Julie så meget, som hun havde behov for, og at de nu så et helt andet barn.
Så langt så godt. Pr. 1. ...
... februar startede der nye børn i børnehaven, der imellem en pige Julie kender fra dagplejen. Straks har Julie (sammen med en anden pige) travlt med at vise pigen, alt det man ikke må i børnehaven - eksempelvis vaske dukkerne i vasken. Det er aftaget noget, og det er nu småting.
Nu er vi så tilbage ved start. Jeg kommer i børnehaven med ondt i maven - hvad har mit barn nu gjort? - og bliver mødt med bebrejdelser.
I morges mødte jeg eksempelvis op. En pædagog spørger surt, hvad vi har tænkt os at gøre ved, at Julie stadig efter ½ år uden dagble (hun valgte selv) jævnligt tisser i bukserne. Jeg svarer, at jeg ikke gør så meget - andet end at have kontakt til kontaktpædagogen omkring det. At det er min klare opfattelse, at Julie tisser i bukserne, når hun er meget træt (sidst på ugen) eller glemmer det. Pædagogen svarer så, at man jo også godt må blive sur på hende, når hun bare sådan sjusker med det. I det hele taget mener pædagogen, at jeg har et barn, der ikke mener, regler gælder for hende.
De siger, at hun er en dejlig pige, og at der også er noget godt i at være selvstændig, men skjult og direkte er der alle de her bebrejdelser.
Jeg VED fra skoleverdenen, hvor nemt, det er, at få sat et prædikat på, om at man er besværlig - at det er barnet, der er noget galt med. Og det, er jeg så bange for, skal ske for mit barn.
Jeg håber ikke, du sidder og tænker, at jeg sikkert er en hamrende naiv mor, der ikke ser sit barn, for hvad det er. For det synes jeg ikke, jeg er. Selvfølgelig skal Julie følge reglerne.
Hvad gør jeg? Jeg tænker at bede kontaktpædagogen om et møde, hvor jeg får forklaret mit syn på tingene. Men hvordan får jeg fortalt dem, at jeg egentlig også synes, de svigter mit barn, når de ikke stiller nogle helt konkrete ting/mål op for hende - og ikke mindst at de ikke holder øje med hende (de sidste to gange, hvor hun har lavet noget, hun ikke måtte, var det forældre til andre børn, der gjorde pædagogerne opmærksomme på det)? Børnehaven er ikke stueopdelt, men fungerer periodevis i grupper (alderssvarende). Der er 67 børn i børnehaven.
Med venlig hilsen
Linda
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.
Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!