Svar: Ømme brystvorter under graviditet
Kære Elisabeth
Det er helt normalt at få ømme brystvorter under graviditet, ligesom man også kan få brystspændinger. Faktisk er det et godt tegn, når man kan mærke ændringer i brystet, det viser at kroppen er ved at forberede sig til amning og det er derfor noget du skal prøve at se som noget positivt, selvom det gør ondt :)
Det brune område omkring brystvorten kaldes areola. Det ændrer sig i graviditeten, huden og brystvorten bliver mere elastisk, det brune område bliver ofte mørkere og der dannes ofte også små kirtler, som udsender dufte, som det nyfødte barn kan fornemme og kende sin mor på.
Der er altså tale om helt naturlige forandringer og nogle oplever det naturligvis mere end andre ... men forandringer sker der :) Brystet vil ændre sig hele tiden, både nu under graviditeten men også når barnet først bliver lagt til efter fødslen og der skal stimuleres til rigtig mælk.
Det er vigtigt at du bruger en god og støttende BH som meget gerne må være lavet af blød bomuld. Det gør at din hud bedre kan ånde og ikke bliver så generet. Det er også vigtigt at brystet ligesom holdes på plads, så det ikke generes af den bluse du har på, når du bevæger dig = brystet bevæger sig.
Du ...
... kan godt købe brystvorte salve for at se om det kan hjælpe. Nogle kvinder oplever at det har effekt, andre at det ingen betydning har. Det er her vigtigt at vælge et produkt som er helt uden konserveringsmidler, parfume og andre skadelige stoffer. Det kan de rådgive dig om på apoteket. Du skal dog vide at der ikke er dokumentation for at en creme vil kunne øge elasticitet eller lignende i brystet og man kan derfor ikke forebygge eventuelle ammeproblemer med at bruge specielle cremer i graviditeten.
Som udgangspunkt behøver man normalt ikke bruge cremer efter fødslen. Det er derimod vigtigt at barnet bliver lagt korrekt til brystet fra starten. Ofte handler sår og revner om at barnet ikke er lagt rigtigt til ... hvis man vælger at bruge brystvortecreme af en eller anden slags, så skal man altid sige til sig selv at det man bruger ville man også gerne selv smøre på læberne og spise. Hvis man ikke vil det, så skal det ikke bruges, når man ammer.
Det er klart at hvis man efter fødslen får svamp i brystet eller anden infektion, så skal dette naturligvis behandles og her med specielle salver og cremer.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






