Svar: Opdragelse ved middagsbordet - 18 mdr.

---

Kære L´s mor

Jeg synes bestemt du skal sidde til bords med hende og netop, når I kommer hjem efter en lang dag, så vil det være helt naturligt at møde over lidt at spise ved middagsbordet.

Når du således gerne vil give din datter banan, så tager du lidt frugt hen til bordet, sætter dig og skærer det ud, begynder at skrælle osv. og så kalder du på hende "kom skat, kom herhen og få lidt frugt" og så sætter I jer sammen og spiser lidt. Hvis hun viser tegn til at ville have frugten i hånden og løbe rundt, så siger du stille og roligt "du skal lige sætte dig på din stol, når du spiser". Ikke noget med at tage hende, tvinge hende eller gøre det til en magtkamp, hvor hun skal gøre som du siger, men hvor hun i stedet gør som du gør - nemlig sætter sig ved bordet. Det gør du, det gør alle andre, sådan er reglerne for alle.

Hun må også gerne sidde på køkkenbordet, det er også hyggeligt for hende at sidde der imens du laver mad og det er skønt for børn at få lov til på den måde at være med og også kunne smage lidt undervejs. Det er helt fint at der netop i forbindelse med madlavningen glider lidt små hapsere ned. Det anbefaler jeg meget. Jo mere hun kan være med allerede nu, jo bedre er det faktisk. Det er helt naturligt at hun også fremover så vil deltage i madlavningen og det forebygger kræsenhed.

Kan du ikke også huske som barn, at det var skønt at sidde der? Især når der skulle bages kage og man kunne få lov til at smage resterne i skålen eller på piskeriset ... mums, det var lækkert. Selvfølgelig skal hun have lov til det. For mig at se er forskellen at hun her deltager i madlavningen, modsat hvis hun bare får et eller andet stukket i hånden, som hun så kan løbe rundt med hvor som helst og når som helst.

Jeres datter er ikke stor nok til at kunne forholde sig til konsekvenserne, hun vil ikke kunne forstå hvis I siger "hvis du ikke spiser nu, så må du gå sulten i seng" eller lignende. Det forstår hun slet ikke noget af, hun reagerer impulsivt og er hun sulten så spiser hun, er hun ikke, ja så spiser hun ikke. Når det er sagt, så kan hun dog stadig godt have svært ved helt at fornemme hvorvidt hun egentlig er sulten eller ej og det er derfor udmærket at have faste spisetider, hvor hun sidder ved bordet og får lidt, fordi hun netop når det serveres mærker at det har hun faktisk brug for.

Børn skal egentlig være ret gamle før de registrerer om de er sultne eller hvad de fornemmer. Også børn i børnehave og de første skoleklasser kan have svært ved at fornemme dette, det er sjovere at lege og mindre spændende at spise. Når de så er sultne, så siger de "jeg ...

---

---

... har ondt i maven" og giver man dem så mad, så spiser de og har det straks bedre i maven.

Jeg forstår godt ønsket om at "så får hun da noget", men hvis I er bekymrede for at hun skal gå sulten i seng, så synes jeg det er bedre at servere en godnatgrød inden sengetid, eller give hende en banan og en kop mælk eller hvad hun nu kunne tænkes at spise. Igen kan I sidde ved bordet imens hun får sin mad, hun kan sidde på skødet eller på sin stol og det indgår som en naturlig del af det at blive gjort klar til natten. Det behøver ikke kun at være en snack, det kan sagtens være en bolle eller en portion grød.

For mig at se må barnet få en godnatgrød så længe barnet virker til at have behov for det. Jeg har mødt børn helt op i tidlig børnehave alder som fik det stadig væk og jeg synes ikke det er noget problem at en 3-4 årig spiser en portion havregrød, en banan eller drikker en kop mælk og derefter får børstet tænder, lægger sig i sin seng, får en historie og falder i søvn :)

Under sygdom er der naturligvis lidt andre regler og man må være lidt mere large, men stadig - børn der er syge render jo heller ikke rundt med mad ... Når man er syg er appetitten naturligvis lille og der skal kræses lidt mere for at få barnet til at spise, lidt frugt, yoghurt osv. glider lettest ned og hvis barnet sidder i sofaen godt puttet med sin dyne og er tydeligt mat, træt og syg, så skal barnet naturligvis have lov til at spise sin frugt eller hvad der er der.

---

---

Nu kan jeg jo ikke helt se hvad der foregår hos jer, men du spørger, hvad I skal gøre, når hun siger nej til at sætte sig på stolen ...

Nogle gange skal man prøve at bruge humor, simpelthen gøre hendes protest til noget sjovt. Fange hende, løfte hende op, kilde hende, sige "så din lille bøllespirer, skal du være fræk, hvis du ikke vil spise, så spiser jeg dig" imens du så gør som om du spiser hende. Nogle gange siger hun jo nej til at sætte sig ved bordet, fordi det er en måde at få opmærksomhed på og ved at reagerer med humor og fysisk kontakt, så får hun det hun efterspørger og vil naturligt bagefter godt sætte sig ved bordet.

Andre gange er man nødt til at tage hende, løfte hende og sætte hende og holde fast i at nu er det sådan og atter andre gange skal man bare lade hende gå. Så får hun ikke noget at spise lige der. Tilgengæld får hun jo tilbudt rigtig mange måltider dagen igennem, så ofte går der jo ikke mere end 1½ time, så får hun mad igen og har hun ikke spist noget til det ene måltid, så spiser hun sandsynligvis mere til det næste :)

Jeg håber du kan bruge disse tanker videre, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---