Brev:
Kamp ved måltider, udvikling og opdragelse
Kære Helen
Håber du har fået skrevet en del til den kommende bog - det lyder rigtig spændende og jeg glæder mig til og se den på "gaden" :-)
Vores datter er netop rundet 1 1/2 år - sikke en alder, hvor er hun dog sjov og iagttage med de ting som hun gør, efteraber vores færden og vil være med til og kunne det som hun ser vi gør - men det er også en meget krævende alder på godt og ondt - ihvertfald her i huset :-)
Jeg har mange tanker i hovedet som jeg har brug for en guideline til og få styr på - jeg skal prøve og lave et struktureret brev, så du kan finde hoved og hale i det.
Vi har store udfordringer for tiden ved spisesituationerne. Det er en kamp at få hende op i sidde i sin højstol (vi har taget bøjlen af, det sidder hun også uden i vuggestuen). Hun VIL ikke sidde der, hun er irriteret, vrider sig, vender siden til osv - et rigtig cirkus. Vi fortæller hende ved at pege på hinanden at "far sidder i stolen" & "mor sidder i stolen" osv... og man skal sidde ved bordet og spise dejligt mad osv osv - men lige meget hjælper det, hun gider ikke hverken sidde der eller vil/kan ikke forstå at det er sådan det er.
Når hun sidder med f.eks siden til - siger vi hun skal sidde pænt og hjælper hende på plads, men så laver hun flitsbue og vil ned - hvad gør vi forkert? Vi prøver meget på og skabe en god stemning ved bordet og hygge os, det er jo den eneste tid på dagen hvor vi alle 3 kan sidde sammen og spise efter en dag på arbejde.
Hun har sin egen gaffel og sidde med og kan godt mestre og selv stikke i maden (altså når hun engang imellem gider). Når hun har lavet en scene et par min, spørger vi hende om hun skal ned og ikke have noget og spise og det tilkendegiver hun at "forstår". Jeg har lidt svært ved og gennemskue hvor meget hun egentlig er bevist om - jeg tænker om vi skal lave en "kold tyrker" og simpelthen ikke give hende noget mad hvis ikke hun vil være med til bords - det synes jeg bare er så barskt på en måde hvis ikke hun er stor nok til og forstå det.
Hvis hun får et stykke brød, kiks eller andet og tuller rundt med på gulvet er der ingen problemer, men det er jo ikke måde og indtage maden på på sigt. Og sulten må hun jo være bare engang imellem. Vuggestuen nævner at hendes appetit ikke er så stor for tiden, og hun piller for det meste pålæg af brødet og spiser kun det.
Lyder det som en spiseforstyrrelse?
Om aftenen inden sengetid laver jeg en tallerken med lidt brød, riskiks eller andet og vi sidder i sofaen og hygger med det (hun skal jo have lidt og sove på hvis hun ingen aftensmad har indtaget).
Er det os selv der har skabt problemet fordi hun får lov til og spise andre steder end i stolen? - Ved måltiderne spiser vi altid ved bordet, men har synes at en lille snack var ok at gå rundt med eller sidde i sofaen sammen med os. Hun sidder også uroligt på stolen i vuggestuen, men de fortæller at der er en del børn for tiden som er urolige ved bordet og det smitter af på de andre. Men synes bare jeg fornemmer at hun ikke har "ro" nok til og sidde og koncenterere sig om noget ret længe af gange, hun er hele tiden videre til noget andet.
Når vi tager hende ned fra stolen, går hun straks over og henter et stykke legetøj og vil op til os og så skal vi lege. Vi forklarer hende at det kan vi ikke da mor og far skal spise færdig, men hun forstår det ikke og bliver ved og ved.
Hun vejer 11,7 kg så hun er i fin form. Hun er dog syg i disse dage med feber, forkølet og hoster meget og spiser stort set ingenting, men drikker fint masser af vand - hun har tabt sig 500 gram på 4 dage - er det normalt ved sygdom ? Synes det virker lidt voldsomt.
Vi tager hende med i madlavningen, hun får lov og sidde på køkkenbordet mens jeg f.eks ...
... skræller kartofter - ofte der får hun lidt og gnaske på - en gulerod, rød peber eller majs/ærter - den fungerer også fint - specielt fordi hun ved "ulvetimen" ikke gider og underholde sig selv og konstant står og hiver en af os i benene og vil op på armen og ned igen osv - når hun kommer ned igen vil hun op......... osv osv.
Hun virker generelt lidt irriteret for tiden over noget - det er somom intet er godt nok. Hun pjevser meget, hænger os i benene, græder så snart jeg bare vender ryggen til og hun løber
konstant efter mig (er meget morsyg). Hun gider ikke sidde og lege selv - men så snart en af os sidder sammen med hende er alt godt:-) - Omkring det og lege, er det helt almindeligt at børn i denne alder har svært ved og koncenterere sig længere tid af gangen?
Vi kan sidde med en bog - jeg forsøger og fortælle hvad der er på billederne, men hun blader løst i siderne og gider ikke rigtig høre hvad jeg fortæller - hun peger meget på siderne, men bladrer ligeså?hurtigt videre igen. Efter et par min. gider hun ikke bogen mere og vil noget andet - hun virker rastløs og ved ikke helt hvad hun vil - jeg tænker selvfølgelig om det er os der stresser hende - fordi vi ikke kan sidde hos hende døgnet rundt - vi er jo nødt til og lave lidt ting i huset, madlavning, tøjvask osv.
Man tænker jo altid som forældre - "hvad gør vi forkert" og påtager os altid skylden for at det er os der har skabt problemet. Når jeg tænker fornuftigt ved jeg jo også at det ofte handler om udvikling, og hun må jo også have lov til og være frustreret ligesom os voksne nogle gange er :-)
Når jeg har hentet hende i vuggestuen, sætter vi os som regel ved bordet og hun bliver tilbudt en banan eller andet - men her har vi igen problemerne med stolen. Bagefter sidder vi gerne en halv times tid på gulvet og leger lidt - hvad hun har lyst til, læse en bog eller andet.
Jeg føler det er meget på hendes præmisser - altså kun når hun VIL tingene at det lykkedes. Hun er meget selvstændig og det virker til at vil gå sine egne veje og bestemme selv - det er jo også fint nok når hun bliver større og have denne gave men lige nu synes jeg det er lidt op ad bakke. Når jeg henter hende i vuggestuen og vil give hende en krammer - vrider hun sig væk og løber rundt og driller - og ja sådan er det nok bare - men man forventer bare nogle gange samme gensynsglæde som man selv har når man glæder sig til og se hende efter og have undværet hende hele dagen.
Jeg ved hun er glad for at blive hentet, men kan bare ikke vise det...... er det mig der kræver og meget af hende udfra hendes alder ?? Jeg synes jo hun forstår rigtig meget af hvad vi siger til hende og hun er rigtig hjælpsom med og dække bord, hænge vasketøj op - det hygger vi os med og hun nyder og kan hjælpe mig.
Synes også det er svært og vælge sine kampe med omhu - nogle gange er det så meget lettere og give efter for hendes vilje - så undgår vi gråd, flitsbue osv - men det er jo for hendes eget bedste at vi sætter grænser og opdrager hende, men det er hun nok lidt for lille til både og se og forstå :-), men det er så hårdt og se den lille pige blive så ked af det over en lille ting - f.eks at hun skal have jakke på før vi kan gå udenfor - det gider hun bare ikke og protesterer voldsomt. Er det fordi hun intet sprog rigtig har endnu at hun kun kan vise det med kropssprog at hun er uenig i det vi mener hun skal gøre ?
Hold da op et langt brev, jeg håber du kan finde hoved og hale i det :-) - Det er dejligt og få "frit" afløb for sine tanker, og dine ord plejer altid og give lidt ro og mulighed for at se tingene lidt fra oven af når man selv er kørt lidt fast i rutinerne.
Tak for dejlig brevkasse, glæder mig til og høre fra dig.
Hilsner L´s mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"