Svar: Hård mave / forstoppelse
Kære Pernille
Det lyder som om at I er kommet rigtig godt igang med skemaden nu, det er virkelig dejligt :)
Det er meget normalt at børn i overgangsperioden får lidt problemer med hård mave og det handler ofte om at få sammensat maden varieret nok og som du selv er opmærksom på netop at sikre ham fiberholdig grød, grøntsager og især også vand nok. Det er super godt at du får 800ml mme i din dreng, det er vigtigt at han får sin mælk, men det er også helt okay at du udskifter en flaske med vand, netop for at sikre ham væske og holde gang i maven. Movicolen kunne evt. gives i vand, I kan se om det vil gøre en forskel...
Havregrød, øllebrød og flerkornsgrød er godt til at holde gang i maven og det er forskellige former for frugtmos også. Her anbefales især sveskemos, blommemos, abrikosmos - hvor sådan noget som bananmos har ry for at kunne virke lidt forstoppende. Frisk frugt at sutte saften ud af, kan også være en god idé - det kan være appelsin, kiwi, blomme, fersken, melon, mango, papaja osv. og du kan også mose det og give det frisk eller kogt.
Kål og rodfrugter er også rigtig godt og så skal du også medtænke krydderier i maden - han må gerne få løg, hvidløg, timian, oregano, basilikum, karry osv. og det at få lidt krydret mad kan også have positiv effekt på maven. Milde krydderier må han altså gerne få. At kartoffel skulle virke lidt forstoppende, er der forskellige meninger om :)
Også fedtstof er vigtigt og her kan du medtænke sovs. Det kan være en smørsovs du hælder over grøntsagsmosen i stedet for at komme 'smørklatten' i, det kan også være en kødsovs, hvor ...
... kødet har stået og småsimret på panden i tomat - det vil være helt fint at give ham dette.
Vand af kop kræver øvelse og det er fint at du forsøger med forskelligt typer af kopper. Jo mere han prøver, jo bedre får han det lært. Men ellers kunne en flaske vand med movicol som sagt også være en løsning - eller en flaske vand om natten, som du også prøver med nu. Han må naturligvis ikke få så meget vand at det fylder for meget i forhold til hans indtag af mælk, men det lyder ikke til at være et problem hos jer.
Det kan sagtens tænkes at din dreng fortsat har brug for 15 timers søvn i døgnet, han må godt sove så meget med den alder han har - det er helt fint. Husk på at der altid er tale om gennemsnit, når man angiver søvnbehov hos børn og det vil sige at nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre, end det tale der opgives ...
Lige nu må du prøve at følge ham og se hvad rytme han virker til at trives med. Der sker udviklingsmæssigt meget med ham lige nu og det kan godt gøre at han sover anderledes og virker mere pjevset generelt. Det er også det du oplever, når han vægrer sig mod at komme over til fremmede, eller græder, når nogen kigger for meget på ham - det kommer rigtigt, når han er 8-10 måneder, men kan sagtens også opstå nu :)
At du lader ham sove hos dig lige nu hvor han naturligt har ekstra behov for fysisk kontakt og nærhed, er naturligvis helt fint. I har begge brug for denne løsning for at få så meget sammenhængende søvn som muligt.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre - tusind tak for dine pæne ord til mig, det varmer!
Knus til dig og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder











