Svar: Ændring i madplanen
Kære tvillinger og mor :)
De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives med 3-4 måltider skemad, samt 1-2 mellemmåltider og ca. 4 flasker i døgnet.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Flasken trappes stille og roligt ud, så de til sidst helt kan undvære
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Her gives flaske eller flerkornsgrød med frugtmos. Da dine børn ikke spiser flaske sen aften, men rent faktisk sover igennem fra de puttes og til næste morgen tidlig, vil det normalt være relevant at bibeholde flasken her. Hvis du erstatter flasken med grød, vil de sandsynligvis have behov for flasken sen aften, for at få væskebehovet dækket.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, de må gerne få lidt ris med lidt sovs, indmaden af en frikadelle moset ned i grøntsagerne, lidt laks fra ovnen osv. Ligesom det vil være godt at give dem lidt blomkål, broccoli, en kartoffelbåd eller lignende at gumle på selv. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30
Sen aften 23-24: Evt. flaske - de fleste børn har brug for flaske her og at ...
... sove igennem i denne alder er ofte at sove 5-7 timer uden mælk. Men hvis dine børn kan sove uden allerede nu, så er det helt fint, så må du i stedet bibeholde flasken om eftermiddagen :)
Du må meget gerne bruge lidt forskellige krydderier i deres mad. Hvis du f.eks. laver lidt kødsovs, hvor det hakkede kød står og småsimrer på panden i tomatsovs krydret med lidt timian, løg og oregano, så må de gerne få dette. Lidt boller i karry, naturligvis ikke krydret meget stærkt må de også gerne få. Maden må meget gerne smage af noget, jo mere smagsvariation, jo bedre er det faktisk. Det er kun de meget stærke krydderier som peber, chili og for meget salt, du skal forsøge at undgå.
Krydderier som timian, oregano, basilikum, karry, kanel, soltørrede tomater, oliven, løg, hvidløg osv. kan du roligt bruge.
Mad i hånden kræver øvelse og de bør være under opsyn, når de sidder med noget i hånden. Det er vigtigt at de får det og du må så udskifte det de sidder med, når det er nødvendigt. Giv dem blød frugt, som både af appelsin, blomme, fersken som ikke så let knækker. Æblebåde knækker meget let og kan sætte sig fast i halsen. Giv dem rugbrødsbjælker (se i babykøkkenet her på siden, hvordan du laver dem), udskift rugbrødsbjælken når den er blevet for blød og giv dem en ny at gumle på.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med dem begge :) Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








