Svar: Klynker stadig for tit

---

Kære Oskars mor

Ligesom man i 8-10 måneders alderen oplever en separationsangst hos børn, hvor de ofte græder, når man forlader rummet - så ses det også nogle gange hos børn i jeres drengs alder. Han kan gå nu, kommer hen til jer, strækker armene op "tag mig op" og når han så kommer op, så vil han ned igen - sådan kan man blive ved.

Det er en øvelse i at bevæge sig ud i verden på egen hånd og dermed en separation, samtidig med at der er en gentilnærmelse, et ekstra behov for at vide, at mor og far er der for mig, jeg kan godt prøve lidt alene, for de er der stadigvæk. Man oplever altså den vekselvirkning mellem at barnet vil op til en, vil ned igen, vil op igen osv. og det virker naturligt frustrerende, fordi det opleves som om at barnet ikke ved hvad det vil ... Faktisk vil han bare bekræftes i at I er der og at han roligt kan forsøge at adskille sig :)

Det er en god idé at I skiftes til at være på ham og jeg synes det er helt fint at I en gang imellem lader storebror tage over. Den lille nyder at være på værelset hos den store og storebror nyder ganske givet også at kunne hjælpe jer - især, hvis I kan rose og fortælle ham hvor fantastisk det er at han er der :)

Det er en god idé at lade ham være i nærheden af jer, f.eks. sidde i høj stol imens I laver mad og lade ham sidde der og se hvad der foregår. Det er vigtigt for ham at kunne følge med i hvad der sker og samtidig kan han underholde sig selv lidt, hvis I giver ham lidt mad i hånden i takt med at madlavningen skrider mere og mere frem :) Hvis han kommer op i højde og kan se hvad der sker, eller hvis drengene kunne sidde ved bordet sammen imens ...

---

---

... I laver mad, tror du så ikke at det var muligt at I kunne hygge lidt og få lavet maden i god stemning?

Det er naturligvis en balance, for jeg mener ikke at I skal springe hen til ham, hver gang han piver. Han skal også lære at søge jer, når han har brug for jer og derfor er det okay, når han er i et rum alene og pludselig finder ud af at han er alene og derfor piver, at I ikke springer ind til ham, men i stedet bliver hvor I er, kalder på ham og opfordrer ham til at søge og finde jer. Det er en måde at give ham et skub i den rigtige retning mod mere selvstændighed.

---

---

Når han efter at have spist sin mad bliver ked af det så er det ganske givet fordi han er træt efter en lang dag og det er flot at kunne koncentrere sig i 15 minutter med at spise. Prøv om det hjælper at lade ham komme over på skødet og spise lidt ekstra fra din tallerken, bare det at få lov til at sidde lidt hos, kan give jer lidt ekstra ro. Han forstår ikke hvorfor I bliver siddende og kan ikke forholde sig til dette, derfor bliver han ved med at hive i dig, når han er færdig ...

Protesten mod bad og tøj er også meget normal for alderen. Han vil jo gerne selv, men mestrer det ikke og det er frustrerende at andre her tager over. Sæt ord på, "så mor skynder sig", "det er også irriterende at skulle have ble på" osv. og få det overstået og kom videre. Hvis han ikke vil ligge ned og have ble på, så køb blebukser til ham der kan trækkes op imens han står op - det vil også pirre lidt til hans selvstændighed og det at være lidt større nu ... :)

Håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, fortsat held og lykke med ham :) Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---