Brev:
Klynker stadig for tit

Hej Helen.
Jeg skrev til dig for 3 måneder siden, ang vores dreng på dengang 12 måneder, som klynkede og græd meget ofte.
Det er heldigvis blevet bedre som tiden er gået, men jeg synes stadig at han afprøver vores tålmodighed - lidt for ofte.
Mit spørgsmål til dig denne gang går på opdragelse i disse situationer. Vi har diskuteret det herhjemme, hvordan vi skal gribe det an, for at gøre det rigtigt.
Oskar er nu lidt over 15 måneder, er stadig generelt en glad og charmerende dreng, som vi elsker overalt. Han har stadig har en tendens til at klynke og græde, men det er som om at der nu begynder at tegne sig et mere klart billede af, hvornår vi kan forvente disse situationer.
Det er typisk i løbet af dagen, når man ikke lige kan beskæftige ham, og hvor han får lov at tulle rundt lidt "alene", uden at vi sidder og leger med ham på gulvet.
Det er jo svært at sidde og underholde ham hele tiden, da der jo også er ting der skal laves.
Men det virker som om han ikke vil finde sig i det. Som om han er rastløs. Han maser sig ind foran én, når man for eksempel står i køkkenet og laver mad, strækker armene op imod én og vil op. Når man tager ham op, vil han ned 5 sekunder efter. Og derefter bliver han sur når man så sætter ham ned igen.
Denne leg kan man lege mange gange i løbet af eftermiddagen :o)
Det er vældig frustrende, især omkring aftensmadtid, hvor man er lidt presset af tid og mangel på overskud.
Mor og far kan sjældent lave mad sammen- eller andet husligt. Der skal altid være én af os til at underholde den lille.
Når man overgiver sig og sætter sig ind i stuen til ham og hans legetøj, så bliver han som regel glad. Men så snart man vender ryggen til ham, så bliver han ked af det igen.
Man kan stensikkert ikke forlade stuen 2 sekunder, uden protester.
Han er i det hele taget meget obs på, når vi går ud af rummet. Det vil han ikke have.
Vi har "købt" vores 9-årige søn, til at tage sin lillebror med op på hans værelse og lege med ham en halv times tid, imens vi laver mad nedenunder. Det fungerer egentlig fint, den mindste er meget glad for det, men stadig er jeg lidt træt af, at vi er afhængige af, ...
... at det skal være sådan.
Ville jo helst have dem hos mig imens vi laver mad, i en god stemning. :o(
Næste punkt hvor han 100% bliver ked af det, hver eneste aften, er når han har spist aftensmad. Han spiser og drikker godt til med god appetit, men er som regel før færdig end os andre. Han er glad og stolt imens han spiser. Men pludselig, efter 10-15 minutters madro ved bordet, bliver han ked af det og utilfreds, vil ikke spise mere, og sidder og rækker sin hånd ud efter min arm, imens han tuder. Jeg ved simpelthen ikke hvad det handler om. Det er det samme cirkus hver aften. Vi plejer at tage tallerkenen væk, tørre ham og sætte ham ned, så han kan lege på gulvet imens vi spiser færdig. Men som regel er hans humør ødelagt og han fortsætter med at ville have opmærksomhed. Hiver i os og prøver på at komme op på bænken ved bordet, og hive tingene ned fra bordet.
Sidste punkt hvor den er sikker på tuderi hver gang, det er på puslebordet, når han skal have tøj på eller af. Vi har heller ikke oplevet en badetur uden efterfølgende tudetur bagefter, i forbindelse med at skulle have nattøj på.
Nogen gange føler vi at han manipulerer os med sin klynken og græderi.
Vi er enige om at vi meget nødigt vil sidde med et barn der tuder hver gang han ikke får sin vilje, som 3-4 årig.
Derfor er vi usikre på hvor meget vi skal reagere på denne adfærd. Hvor meget opmærksomhed vi skal give det?
Jeg kan ikke holde ud at have et grædende barn imellem benene uden at prøve på at trøste ham.
Men omvendt gør vi måske både ham og os selv en bjørnetjeneste?
Det skal siges at vi prøver at følge dine råd omkring kost. Han spiser godt og har en god appetit. I ulvetimen prøver vi på at tage det stille og roligt og sidde og spise mellemmåltider med ham. Så det er ikke sådan at vi farer rundt fra det øjeblik vi kommer ind ad døren om eftermiddagen.
Han sover godt om dagen og om natten, så søvnen tror jeg heller ikke på kan være problemet.
Vi håber du har nogen gode råd hvordan vi skal forholde os.
Er han måske i en alder hvor disse ting er sat på spidsen? Og i så fald, hvornår plejer det at gå den anden vej??
Med venlig hilsen
Oskars mor :o)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to









