Svar: Pige vil ikke spise - 6 mdr.
Kære Signe
Det er vigtigt at din datter er medinddraget i det at spise og du skal her medtænke at hun skal sidde med ved bordet i høj stol og skal have varieret mad, der smager af noget. Gerne mad der tager udgangspunkt i jeres mad. Du skal ikke være bange for at give hende noget forskelligt, hun må gerne få krydderi, sovs af forskellig slags, kød og fisk moset ned i grøntsagerne - jo mere jo bedre er det faktisk.
For at få hende pejlet ind på at det er spisetid og få motiveret hende til maden, så vil det være en rigtig god idé at du starter med at give hende mad i hånden. Imens hun selv sidder og gumler på noget, opbløder med spyt og øver sig mundmotorisk, så laver du grød eller mos parat.
Når du så er klar med skemaden, så sætter du hende i den høje stol foran dig. Hold skålen med mad i den ene hånd og skeen i den anden, fang hendes opmærksomhed og brug din mimik og dine lyde. Hun skal spejle sig i dit ansigt, så lad være at lægge bånd på dig selv. Du må gerne åbne munden, så hun ser dette og også selv åbner munden, du må gerne verbalisere omkring maden så den bliver interessant og hun skal fornemme at du synes det her er rigtig lækkert :)
Du skal altså prøve at gøre nogenlunde sådan her: "Hej skatterpige, mmm, mam mam mam, mmm dejligt mad" - åbne munden, ind med skeen, synke og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. Sådan bliver du ved i en lind strøm.
Når hun bliver fanget af noget, så vis hende at du hører det, giv hende den pause, giv hende lidt at drikke og fang hendes opmærksomhed igen "hov, ja der var lige en bil ude på vejen, brr sagde den", "skal du have lidt vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe hende til at holde fokus om det, det drejer sig om.
Hun må meget gerne samtidig stadig sidde med lidt frugt, en brødskorpe, en ske eller lignende i hånden, så hun også selv fornemmer at kunne være med. Der sker ikke noget ved at hun selv prøver at putte noget i munden, samtidig med at du giver hende skemaden.
Den faste rutine og plan for dagen er vigtig, så hun ligesom forberedes på hvad der skal ske. Det er også vigtigt at du ikke supplerer op med ...
... mælk (ud over det der er aldersmæssigt relevant) netop for at give mere plads til og lyst til skemad. Da hun nærmer sig de 7 måneder, kan du godt forsøge at skære formiddagsamningen og evt. eftermiddagsamningen væk for at se om hun så vil spise lidt mere rigtig mad.
Hvis du gerne vil stoppe med at amme og i stedet overgå til flaske, så gives der flaske på de tidspunkter, hvor du normalt ville amme.
En plan for dagen ser derfor nu således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes eller flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Frisk blød frugt i hånden, følges efter med havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos (jerntilskud, hvis hun ikke får mme dagligt), vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden amning eller flaske
Frokost 12: Starter med lidt brødskorper, agurk eller lignende at gumle på og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet mos eller mos fra glas. Lige nu er det vigtigste at hun kommer igang og får lidt. Det er bedre at hun spiser få skefulde end ingenting. Vand af kop
Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30 - tidspunktet varierer efter hvor lang og hvor sen en formiddagslur hun tager
Eftermiddag 16: Igen lidt frisk frugt i hånden at sutte på og du følger efter med en lille portion flerkornsgrød med frugtmos. Vand af kop. Dette måltid erstatter evt. amning/flaske om eftermiddagen
Powernappen begynder ofte at blive sprunget over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Det kan være lidt ris med sovs, lidt kødsovs, lidt laks fra ovnen, indmaden af en frikadelle osv. Suppleres med brødskorper, agurk, en kartoffelbåd, lidt kogt blomkål eller broccoli i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes eller flaske kl. 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og sover til næste morgen tidlig uden at få mælk.
Nye undersøgelser viser at børn ofte har brug for at smage på maden mindst 10 gange inden de accepterer ny smag og konsistens. Undersøgelser viser endvidere at jo mere variation man kan give dem, jo mere forebygger man kræsenhed senere hen.
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire











