Svar: Kamillete og øjenbetændelse
Hej med dig
Man anbefaler ikke brug af kamillete til børn med øjenbetændelse, af hygiejniske grunde. Derimod anbefales det at man bruger rent lunkent vand eller evt. isotonisk saltvand der købes på apoteket.
Det rene vand kommes på en vattot og der renses fra øjenkrogen og ud, vattet smides væk, der tages et nyt stykke med rent vand, renses igen inde fra øjenkrogen og ud, smides væk og tages et nyt stykke.
Og så lige lidt omkring øjenbetændelse, til dem det måtte interessere :):
Det er vigtigt at vurdere, hvad det er for klatter barnet har i øjnene. Et barn der er forkølet vil f.eks. ofte have klatter i øjet, men dette skyldes forkølelsesvirus og er ikke en øjenbetændelse som skyldes bakterier. Det kan være svært at skelne mellem dette og derfor bliver en del børn også behandlet med øjendråber, uden at det har effekt, fordi det skyldes forkølelse og dermed virus. Mange børn bliver også behandlet, fordi det er et krav for at komme i daginstitution, at barnet er behandlet ...
Klatter i øjnene, røde øjne, tåreflåd eller andre symptomer fra øjnene skyldes normalt enten infektion med bakterier eller med virus. Det er som sagt svært at skelne, da flere af symptomerne minder om hinanden.
Men, hvis barnet har øjenbetændelse, som skyldes bakterier, så vil øjet ofte være rødt, og der er meget og tyktflydende pus. Barnet vil ofte også være lyssky og nogle gange vil det kun være det ene øje, som er betændt.
Børn kan også have klatter i øjnene fordi deres tårekanaler er forsnævrede, så de lettere ...
... bliver tilstoppet når barnet er forkølet. Også her hjælper øjendråber ikke og problemet forsvinder normalt efter 2 års alderen.
Børn kan også have kløende øjne der ofte løber i vand, her er der ofte tale om klar væske og ikke gule klistrede klatter og det vil ofte være symptom på allergi. Hvis børn har det sådan gennem et par uger, vil det være relevant at tale med lægen om hvorvidt barnet kan have allergi.
Hvis et barn har fået øjenbetændelser med bakterier bør barnet behandles. Ikke fordi det er farligt at have øjenbetændelse eller fordi det går hurtigere over, når de behandles, men fordi det smitter meget og og ved at behandle med øjendråber kan man undgå at smitten spreder sig til andre børn.
Øjendråber er på recept, de kan ikke købes i håndkøb. Lægen udskriver Kloramfenikol eller Fucithalmic, sidstnævnte virker på de fleste af de bakterier, som er årsag til øjenbetændelsen, og man skal kun dryppe barnets øjne 2 gange om dagen. Kloramfenikol skal derimod dryppes med 4-6 gange dagligt, det virker dog på lidt flere bakterietyper end Fucithalmic.
Det anbefales at fortsætte med behandling 3 dage efter at øjet ikke længere er rødt eller fyldt med puds. Det er for at undgå, at betændelsen blusser op igen.
Hvis lægen er i tvivl om hvad bakterier der er i øjet og mistænker at der skal specielbehandling til, vil lægen kunne pode fra øjet. Det gøres med en speciel vatpind.
Håber du og andre der læser med blev lidt klogere omkring øjenbetændelse her :)
Ha en god dag og god bedring med hende!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






