Svar: Lære en 2-årig at forsvare sig
Kære bekymrede forældre
Tak for jeres brev og dejlige beskrivelse af jeres datter Mariam, som lyder til at være et rigtig lille livsstykke :)
Jeg er helt enig med dig i at jeres datter ikke er genert og at man skal passe på ikke at give hende denne betegnelse. Hun bliver derimod usikker og det blive vi alle en gang imellem og det er helt naturligt. Da vi alle er forskellige vil nogen være mere tilbageholdende end andre, når de f.eks. er i store forsamlinger og det er et sundhedstegn, at jeres datter søger jer og observerer fra jeres trygge favn, hendes trygge base, hvor hun har mere mod på at møde verden.
Det bedste man kan give sine børn som vil hjælpe dem til at møde verden og kunne forsvare sig er selvværd. Altså at føle at man er noget værd, at man har værdi fordi man er den man er. Selvværd er ikke det samme som selvtillid, selvværd er noget mere indre - en følelse af at jeg er noget særligt, fordi jeg er mig.
Børn med højt selvværd vil være gode til at være sig selv og de vil ofte også have så meget overskud at de kan tage hensyn til andre.
Jeres datter vil med den alder hun har og de næste år frem skulle lære at begå sig socialt. Hun skal lære at klare sig i en gruppe med mange børn og hvor børn ikke altid gør som man ville forvente. Hun skal have så meget personlig robusthed, at hun kan gøre sig gældende blandt de andre børn. Det handler både om at hun skal kunne indrette sig efter de andre og lade de andre kommer til, når det er deres tur, hun skal kunne finde balancen mellem 'mig og mine behov' og 'de andre og deres behov'.
Det er en læring hun først er igang med nu og det kommer over år og netop i takt med at hun møder modstand fra andre børn og voksne i hverdagen. Hun har masser af tid til at lære det og det er noget man vil arbejde rigtig meget på, når hun kommer i børnehave. Hun skal kunne sige ja eller nej på de rigtige tidspunkter og kunne insistere på sit eget eller ...
... give afkald, når de er passende - for sådan er det jo også nogle gange - at man må affinde sig med at nogen tager noget legetøj fra en, så må man finde noget andet at lege med...
Hun skal lære at klare tingene selv og hun skal lære at bede om hjælp, når det er nødvendig og hun lærer alle disse ting ved at I fungerer som rollemodeller for hende og støtter og anerkender det hun siger og det hun gør.
Derfor er det rigtig vigtigt at du/I griber ind, når I oplever at hun bliver uretfærdigt behandlet af et andet barn og ikke selv kan sige fra.
Du skriver: "Jeg lagde mærke til at Mariam ikke vidste hvad hun skulle gøre for at få den tilbage og hun blev virkelig ked af det, bøjede sig, dækkede ansigtet og begyndte at græde .." og du skriver "Mit hjerte gjorde virkelig ondt, og havde bare mest lyst til at forsvare hende og give hende det stykke legetøj.. " - og det skulle du have gjort! :)
For den pige din datter legede med, ser ikke hvor ked af det Mariam bliver, hun har slet ikke lagt mærke til den effekt hun har haft, hun ved ikke hvad hun har gjort. Hun skal jo også lære at indgå i samspil med andre børn. Derfor må man som voksen her træde ind og hjælpe - for at vise dem begge, hvad der sker og hvordan man kommer videre.
Derfor skulle du have sagt f.eks. "sååå skat, tog xx dukken fra dig, det var ikke pænt, kom så går vi hen og henter den igen ..." og så skulle du have taget hende i hånden, gået hen til pigen og hendes mor og bedt om at få dukken tilbage. Vist hende Mariam, som var ked af det og vist hende smilet, da dukken blev afleveret tilbage igen.
Ved at træde til og guide, så viser du begge børn vejen og lærer også din datter hvordan hun kan gøre en anden gang. På sigt at lære hende med ord at sige "Hov, jeg bliver altså ked af det, når du tager legetøjet fra mig!" og på den måde lære at sige fra og forsvare sig selv :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :) Rigtig god søndag.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
8. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Indkøring i dagpleje - 15 mdr.
Kære Helen Min søn på 15 måneder er for en uge siden startet i dagpleje....
5. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Hej Helen Jeg har et helt konkret problem herhjemme lige nu, og det er at...
18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad
Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!