Svar: Flaske, hvis hun er sulten nok?
Kære udkørte mor
Med den alder jeres datter har, så kan det meget vel være sådan at I ikke får hende lært at tage en flaske. Teknikken mellem at die på bryst og sutte på en flaske er meget forskellig. Derudover er hun langt mere bevidst nu, end hun var da hun kun var 1-2 måneder gammel og hun skelner meget tydeligt mellem måderne hun får mad på. Hun foretrækker den ægte vare og det kan man ikke forhindre hende i ...
Når man ammer, så er man et eller andet sted nødt til at indstille sig på, at barnet har brug for brystet til det er mindst 12 måneder gammel. Ønsker man ikke at amme så længe, så vil alternativet normalt være en flaske og barnet skal introduceres forholdsvist tidligt til flasken, hvis den skal accepteres uden problemer. Flaske skal så også gives dagligt, for at barnet vil vedblive at tage imod den ...
Jeg kan godt forstå at du trænger til en pause og det er også helt fint, nu hvor jeres datter er 7 måneder gammel, vil hun også kunne få masser af skemad og drikke vand af en kop og der sker således ikke spor ved at du tager hjemmefra i 3-4 timer. Om aftenen vil hun stadig skulle have sin mælk, men hvis hun spiser nok og drikker nok hele dagen igennem, så burde hun også kunne sove 5 sammenhængende timer uden at få mælk.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i ...
... mors seng
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Formiddagslur ca kl. 10 sover 45-60 minutter
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30, sover et par timer
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop, frisk frugt i hånden, og ammes evt. ekstra for bedre at kunne undvære om natten
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere familiens mad, brødskorper, en kartoffelbåd eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20 i egen seng.
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover herefter i sin egen seng til næste morgen tidlig.
Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om hvad du kan forvente. Hvis du oplever at du er nødt til at amme hende rigtig meget aften og nat, så kan du forsøge at give hende lidt mme eller vælling af en kop inden sengetid, men mætheden skabes bedst hele dagen igennem.
I takt med at hun bliver ældre, vil amningerne naturligt blive skruet ned, men det er normalt amningerne om dagen der forsvinder først ...
Rigtig meget held og lykke, fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











