Brev:
Skrigelyde
Hej Helen
Jeg vil høre om du har et godt råd/tip til hvordan jeg hjælper min dreng med at lade være med at lave nogle utrolig høje skrigelyde...
Han er 2 år og helt fra lille har han haft perioder hvor han laver skrigelyde, specielt inden han lærte at kravle og nu gør han det igen. Jeg kan ikke helt huske hvor længe han har gjort det her på det seneste, men jeg er ved at være lidt træt af at høre på det - specielt når lillesøster skal sove og så får man jo også lidt ondt i hovedet.
Vi forsøger sige, at vi får ondt i ørerne og stille siger vi, at han skal være stille, da lillesøster sover -om dagen sover hun udenfor, så det er tidligt morgen og aften og det er slet ikke sådan at han ikke må være her, for vi taler og laver det vi normalt vil når hun sover, for vi skal jo alle være her. Men ligefrem at løbe rundt at skrige... Han kan godt selv sige stille og roligt at lillesøster sover og så være stille - indtil han glemmer det, samt sige, at ørerne gør ondt.
Umiddelbart tænker jeg det kan ...
... have noget med opmærksomhed at gøre, nu lillesøster er kommet, men han gjorde det også før og han kan også gøre det i dagplejen.
Samtidig tænker jeg at det er hans måde, at vise glæde på og det er også derfor jeg skriver, for jeg vil nødig bede ham om ikke at råbe, når han blot viser glæde.
Mit spørgsmål er vel egentlig, om du kan fortælle mig om det er ganske naturligt og vi skal fortsætte stille og roligt at fortælle ham hvorfor han skal være lidt mindre larmende. Jeg har forsøgt hæve stemmen, men det er han ikke vant til, så jeg synes ikke det virker og sommetider griner han bare af mig, når jeg har hævet stemmen, fordi han tror jeg laver sjov... Jeg er også ked af at hæve stemmen, det kan jeg ikke lide at gøre over for mine børn...
Jeg ved ikke om det er vigtigt at sige, men han er en super glad, nem, vidunderlig og fantastisk dreng og storebror, så jeg ønsker bare at hjælpe ham uden han føler han blir tysset på hele tiden...
Glæder mig til at høre fra dig :O)
Med venlig hilsen
Sanne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!