Svar: Lidt forskelligt, mest mad
Kære Conrads mor
Først, rigtig dejligt at høre at du venter dig igen - stort tillykke med det og så lyder det som om at I har det rigtig godt og trives alle sammen :)
Conrad bør få 400ml mme dagligt indtil han er 12 måneder gammel, for at være dækket ind med jern. Det vil være fint at give ham 2 flasker dagligt og derudover supplere med mme i grøden du laver til ham, for på den måde at øge hans indtag lidt mere. De to flasker ligger ofte aften og sen aften eller aften og tidlig morgen og flaskerne om dagen forsvinder helt.
Hvis han ikke får 400ml så bør du i princippet give ham jerntilskud ved siden af ... Det kan dog have noget at sige hvad type mme du giver ham. Sundhedsstyrelsen i DK anbefaler nemlig 400ml mme uanset om man giver type 1, 2, 3 eller f.eks. giver vælling og der kan være meget stor forskel i jernindholdet i de forskellige produkter. Et barn skal måske have 400ml af type 1 for at få samme mængde jern, men kan måske nøjes med 300ml type 3 og få det samme ... Bare en tanke du kan tage med dig på vejen.
I 1 års alderen overgår han til at drikke mælk af kop og spise lidt yoghurt om eftermiddagen. Derudover skal han naturligvis have mælk via maden, spise ost, sovs osv. som også er kilde til kalk. Det anbefales at man giver letmælk (1,5% fedtindhold) i 1-3 års alderen og hvis han samlet set får mellem 350-500ml dagligt, så er han dækket rigtig fint ind. Det svarer ofte til et glas mælk morgen og aften og så mælk via maden.
Hvis du synes han spiser for ensidigt og du gerne vil supplere med ekstra vitaminer, så kan du gøre det. Det er her vigtigt at give en multivitaminpille, som kan knuses eller knækkes i kvarte, så han ikke får den galt i halsen.
Det er fint at fortsætte med fedtstof i grøden om morgenen ligesom han også stadig skal have smør på brøddet, spise sovs, federe ostetyper og som sagt drikke letmælk og også spise surmælkesprodukter af letmælkstypen. Fedtindholdet nedsættes, men forsvinder ikke og han skal ikke spise fedtfattigt.
Det er fint at du bruger "livets olie", men det er vigtigt at du også giver ham andre former for fedtstoffer. Medtænk også vigtigheden i at give ham fisk af forskellig slags. Der er mange sunde ting i fisk, som man kun kan få ved at spise rigtig fisk - det kan være makrel i tomat, tun, torskerogn, rejer, muslinger eller andet du giver ham.
Frugt et par gange dagligt er en rigtig god idé, det er en fin måde at få ekstra ...
... vitaminer på :)
En plan for dagen ser således ud:
Morgen: Havregrød lavet med mælk og lidt fedtstof eller mme, mælk (sødmælk eller mme) af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt evt. lidt frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost: Fiberholdigt brød med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg, suppleret med kogte grøntsager som ærter, majs og gulerod, stykker af frikadelle, godt kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg osv. Vand af kop.
Middagslur
Eftermiddag: En lille portion neutral yoghurt med revne æbler, banan, lidt mysli (uden honning og chokolade) eller lignende, ½ bolle med smør, ost, vand af kop.
Aften: Familiemad, risretter, pastaretter, kød og fiskeretter, retter med sovs, grøntsager osv. Maden skal smage af noget og tager udgangspunkt i jeres mad. Mælk (sødmælk eller mme) af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød inden sengetid, lavet med mme eller sødmælk.
Flaske og puttes til natten
Tilbydes flaske igen sen aften eller tidlig morgen, som det passer bedst ind i rytmen og for at han kan sove godt om natten :)
Med hensyn til at blive storebror, så er han jo så lille at det er begrænset, hvor meget du kan forberede ham. Han er også så lille at han naturligt ikke vil kunne klare sig alene, han vil stadig have rigtig meget brug for din hjælp - hvilket kan være rigtig hårdt, men jo også er noget positivt, fordi du netop ikke kommer til at sige "nu må du lige selv ...!" for det kan han af gode grunde ikke :)
Hvorvidt han skal være ude eller hjemme afhænger lidt af hvordan du har det bedst. Man kan godt tale for at sende ham i vuggestue, hvis han er kørt godt ind inden den lille kommer. Det at være der, kan nemlig være et frirum, det kan være stedet hvor alt er som det plejer at være og det kan gøre at han føler det rart at komme af sted - hjemme vil det hele jo være anderledes fordi der er kommet en baby til, som han skal konkurrere imod.
Der er dog også noget godt i den mulighed at begge børn kunne være hjemme og at du kunne få aflastning af en Nanny. Hvis de fleste børn er hjemme og passes hjemme, så er der jo sikkert god mulighed for at hun kan tage med ham ud og møde andre børn og at I på den måde alligevel ville få lidt fritid hjemme, du og den lille ny ... Så man kan tale godt for begge dele, det afhænger lidt af hvordan situationen er / kulturen er i det land I bor :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med det hele :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











