Svar: Smårifter på brystvorterne
Kære Tinusmor
Det er godt at høre at din svampeinfektion er på retur. Det er helt normalt at rifter og sår har svært ved at hele, når man har svamp - faktisk kan et symptom på svampeinfektion være at brystvorterne ikke vil hele ...
Alt efter hvor sår og rifter sidder kan du overveje forskellige muligheder, - det handler ofte om hvordan barnet er lagt til:
Hvis såret sidder på spidsen af brystvorten, så har din datter for yderligt fat og har ikke bryst nok inde i munden. Det kan også være at hun får godt fat i starten, men så glider hun stille og roligt mere og mere ud på spidsen af brystet, når hun har diet lidt hos dig.
Hvis dine sår sidder på oversiden af brystvorten, så skyldes det ofte at barnet hænger for meget i brystet. Hvis dit bryst er stort og blødt, så fold evt. en stofble ind under brystet for at løfte det lidt op. Tænk på at din datter skal til brystet, det er ikke brystet der skal til din datter.
Sidder sårene på siden af brystvorten, så ligger din datter skævt for og du skal sørge for at lægge hende mere lige til brystet. Du skal flytte hende i retning af såret, således at hvis såret er på venstre side af brystvorten, så skal hun flyttes længere til venstre ved næste amning.
Hvis du har sår i kanten af brystvorten, der hvor brystvorten ligesom hæfter fast på det brune område, så vil det ofte skyldes at du har brugt en brystpumpe eller en suttebrik, som ikke passer i størrelsen din brystvorte. En brik eller en pumpe, som er for lille. Her er man så nødt til at undersøge mulighederne for at få en model, som er større og ikke presser på og slider unødigt på ...
... brystvorten.
Når der er hul på brystet, så kan der trænge bakterier ind og dermed øges risikoen for at du får en infektion og dermed brystbetændelse. Derfor skal du være meget opmærksom på symptomer på "influenza". Ondt over det hele, feber og generelt utilpashed er første tegn på brystbetændelse og så kommer der smerter, rødme og varme af brystet.
Du skal også huske på at din datter malker på brystet med sin tunge og at tungen er ru som sandpapir. Derfor slider den på brystet, når hun spiser hos dig. Prøv derfor at lægge hende til, så tungen rammer såret så lidt som muligt - ved at amme i forskellige ammestillinger. På den måde kan du aflaste lidt.
Lansinoh salve indeholder ren lanolin og det skulle være en udmærket salve til sårheling af brystvorterne. Da du oplever at den har god effekt, så tænker jeg at der ikke sker noget ved at du forsøger en kombination, hvor du bruger Brentan om dagen til både dig og din datter og bruger Lansinoh om natten. Men normalt anbefaler man ikke flere behandlinger på en gang. Men prøv, se om det hjælper dig og så er det jo godt.
Med hensyn til Brentan så anbefales det at fortsætte med behandling i 7-14 dage efter at symptomerne er forsvundet.
Brentan på sutten er fint, når hun ikke har nogen synlige tegn, men ellers kan det være en god idé at komme brentan mundgel på spidsen af din finger og kører det rundt på hendes gummer, tunge, gane og indersiden af kinder og læber, så du får det rigtig godt fordelt i munden og på mundens slimhinder. Når man kommer det på sutten er det ikke sikkert at det bliver fordelt over det hele :)
Håber du kan bruge ovenstående videre!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











