Svar: Skemad, flaske, vaccine mv.
Hej igen
Du er nødt til at prøve dig frem mellem de forskellige mærker af mme for at se om der er nogen din datter trives bedre med end andre. Prøv i første omgang at købe mme på brik, så behøver du ikke købe så stor en mængde af gangen og det er meget rart, hvis hun nu ikke bryder sig om den. Arla babymælk, Nestle NAN eller Beauvais mme er muligheder på brik, du kan forsøge dig med. Hvis du får brikker til overs kan de let bruges i den hjemmelavede mad, så de er ikke helt spildt at købe :)
Det anbefales at man starter med ris- eller majsgrød som er helt fine grødtyper der giver en lind konsistens. Derefter kan man gå over til grød af f.eks. boghvede, hirse eller quinoa som er lavet af flager og derfor har en mere fnugget konsistens. Og når hun så bliver 6 måneder så går man over til havregrød, øllebrød og flerkornsgrød som indeholder flere kostfibre og er en lidt grovere type grød.
Du kan lave grøden selv eller du kan købe et færdiglavet produkt. Hvis du vælger at købe en færdig grød, så prøv gerne med et af de nyere produkter som indeholder "pro-biotica" eller som er "prebiotisk". Det er mælkesyrebakterier og det kan have en positiv virkning på din datters mave.
Også frugtmos som topping og det skal være kogt frugtmos (eller frugtmos fra glas) så længe hun er under 6 måneder er godt til at holde maven naturligt i gang.
Med hensyn til grøntsagsmos så starter man ofte med kartoffelmos iblandet gulerod, blomkål, broccoli, squash eller lignende. Stivelsen i kartoflerne ...
... giver en god basis for mosen og påvirker normalt ikke til forstoppelse. Men nogle børn bryder sig ikke om kartoffel og her kan man sagtens lave en mos af de andre grøntsager. Se også i babykøkkenet her på siden, hvordan du laver mos og grød :)
Din datter bør få skemaden, når hun vågner af sin lur og vand af kop. Flasken får hun først, når hun puttes igen - jvf. tidligere sendt plan.
Din datter får umiddelbart alt for lidt væske/mælk og det vil være rigtig godt at skifte til en flaskesut med større hul. Det kræver naturligvis at hun lige skal vende sig til det og hun vil måske kløjs lidt i den hurtigt løbende mælk i starten, men det lærer hun. Når man ammer, løber mælken også nogle gange så hurtigt at barnet må slippe og mælken sprøjter ud, det sker der ikke spor ved. Hun kan godt drikke hurtigt :)
Der kan være flere årsager til at lillepigen vågner og græder om natten. Det kan meget vel hænge sammen med at hun mangler mad i maven, men det kan også være en efterreaktion på vaccination, lidt feber, forkølelse osv. Hun kan godt få temperatur forhøjelse i forbindelse med vaccinationen - inden for et døgn - men det kan også skyldes at hun er blevet lidt forkølet, hoster osv. og derfor har lidt infektion i kroppen.
En temperatur på 37,8 er kn let forhøjet, det er lige på grænsen til det man kalder for 'sub-febril' og det er ikke bekymrende :)
Rigtig meget held og lykke, det er fint at du skriver tilbage :) Det er jo det jeg er her for - at besvare alle jeres spørgsmål .... :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







