Annonce

Annonce

Svar: Gøre ting selv...


26. januar 2010

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Karina

Et stort tillykke med 1 års dagen - ja det er fantastisk så hurtigt et år går og det giver pludselig en helt anden mening, når de ældre i familien siger "Ih, hvor er du dog blevet stor.." :)

Når man er 12-18 måneder gammel, så er det især nysgerrigheden og udforskningstrangen der er stor. Barnet undersøger og afprøver alverdens ting og det er som du skriver vigtigt at støtte barnet i denne udvikling og hjælpe barnet med at forholde sig til verden :)

Jeres dreng lærer med kroppen, han er nødt til at prøve af og gøre ting igen og igen, for at finde ud af hvordan ting virker, hvordan han selv virker og også for at finde ud af, hvad I vil have eller ikke vil have. Det er vigtigt at opmuntre ham til at undersøge ting og anerkende hans udforskningstrang.

Han kan fint spise med gaffel og det kan være en god idé at give ham en gaffel i den ene hånd, imens I hjælper ham med en gaffel selv. På den måde kan han spejle sig i det I gør og forsøge at putte maden på gaflen selv og ikke kun føre den til munden. Du kan også prøve om han vil lade dig føre sin hånd med gaflen ned til maden og stikke maden på. Han spiser dog stadig også meget med fingrene og en ske vil de fleste børn ikke kunne mestre før 16 måneders alderen. Men igen, han må gerne få en ske i hånden imens du giver ham skemaden selv.

At han rejser sig ved tingene er rigtig fint, det er første skridt i at begynde at skulle gå. Det at gå har mange faser og tager tid at komme igennem.

I første fase trækker barnet sig op ved tremmerne i sengen, eller møblerne i rummet, herefter bevæger barnet sig fra side til side, ved hele tiden at holde fast med hænderne og flytte sine fødder.

I anden fase bruger barnet kun sine hænder til at holde balancen med og har derved langt mere styrke i sine ben og fødder. Barnet flytter ofte hånd over hånd og kan når det er sikkert nok, begynde at flytte en fod og en hånd af gangen.

I tredie fase øver barnet sig i at bevæge sig fra f.eks. et møbel til et andet. Endnu kun møbler, hvor barnet med sikkerhed kan nå det ene før det andet slippes.

I fjerde fase forsøger barnet at gå imellem møblerne uden støtte. Det vil sige slipper et møbel og bevæger sig hen til et møbel som er lidt uden for rækkevidde, tager et enkelt skridt og får fat i næste møbel. På dette tidspunkt kan barnet også stå op frit på gulvet uden støtte.

I femte fase vakler barnet forsigtigt og selvstændigt to eller tre skridt imellem møbler eller personer. Der er dog fortsat behov for støtte til at gå længere end dette.

I sjette fase begynder barnet ...


Annonce

... at gå helt selvstændigt.

Så tid skal der til og han lærer det stille og roligt i takt med at han får mere og mere styrke og mere og mere balance :)

Han vil nyde at lege med legetøj som skal skilles ad eller brydes ned. Det kan være et tårn som du bygger op og som han så vælter, det er sjovt at se klodserne falde til siden og det er sjovt at høre den lyd det laver, når de alle falder fra hinanden og så synes han det er sjovt at lave denne leg med dig og den forventning der ligger i at du bygger og han vælter :)

Hans sprog vil også udvikle sig mere og mere nu. De fleste børn vil omkring 12 måneders alderen begynde at pege på genstande, som det gerne vil have fat i, genstande som det gerne vil have du ser på. Barnet kan f.eks. pege og sige "de?" eller "a de?" i betydningen 'se mor, hvad er det' og når du så svarer 'det er en bold', så vil barnet forsøge at efterligne ordet bold og sige f.eks. "bå" eller lignende.

Han vil også stille og roligt begynde at kunne følge en sproglig opfordring - det kan f.eks. være at klappe i sine hænder, når du viser ham hvordan og siger "klappe". Det kan også være at kaste med en bold hvis I sidder på gulvet og kaster den mellem hinanden.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Han behøver ikke tale rent og du skal ikke rette på ham. Det bedste du kan gøre er at lytte og vise interesse, når han prøver at udtrykke sig og så gentager det du hører korrekt, så han hører ordet igen og igen. For ham vil det være naturligt at et enkelt ord har en hel sætningsbetydning - et ord som "mam" vil f.eks. godt kunne betyde "jeg er sulten", "jeg er tørstig" eller "maden smager godt".

Han vil elske at lege både ude og inde, leg med vand er ofte et stort hit og det er vigtigt at han har masser af kander, bøtter osv. i sit badekar. Også sne, som vi har masser af i øjeblikket kan være rigtigt spændende og udforskende - en kælk han kan sidde/ligge på og du kan trække ham, kan også være rigtig sjovt :)

Knus og tumlelege er vigtigt, netop fordi han selv bevæger sig mere og mere ud i verden på egen hånd, så får han ikke samme kropskontakt som tidligere. Men han har stadig brug for det, så prioriter også at sidde med ham på skødet, når lejligheden byder sig - også om aftenen inden han skal sove, der hvor roen skal falde over ham vil det være rigtig godt at give ham masser af fysisk kontakt.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, hvis du gerne vil have flere idéer til leg og øvelser I kan lave, så kan du f.eks. bruge en af de bøger der hedder "leg med dit barn" ..

Fortsat held og lykke med ham :) Fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.

Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen

Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...

Læs hele brevet og Helens svar


19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.

Favorit forældre

Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce