Svar: Mad og Søvn - 13 mdr.
Kære Alexander og Nina
I fortæller at jeres dreng altid har fået færdiglavet babymad og har spist dette med stor appetit, det er den hjemmelavede mad han ikke vil have ... Det er naturligvis meget frustrerende, det positive er dog, at drengen jo rent faktisk godt vil spise og det skal I holde fast i :)
For mig at se er det et spørgsmål om at blande færdiglavet babymad med den hjemmelavede mad, så han får begge dele og mere og mere lade den hjemmelavede del tage over. Det vil sige, at hvis I ved at han er glad for et glas børnemad med pasta og kødsovs og I skal have pasta med kødsovs om aftenen, så giver I ham begge dele - altså glasset han kender smagen og konsistensen af sammen med den hjemmelavede. Det samme gælder, hvis I får en risret eller andet, hvor det er naturligt at bruge jeres hjemmelavede mad sammen med.
Brug også babymos på glas som smørbart pålæg på f.eks. rugbrød eller en grovbolle. Så han får lidt mere variation på den måde. Medtænk fisk som en naturlig del af frokosten, hvis han er glad for leverpostej, så vil han måske også være glad for rognguf som er smørbart torskerogn.
Han er glad for frugt og lyder til generelt at have en lidt sød tand. Det kan I udnytte ved at servere de lidt sødere grøntsager sammen med lidt frugt. Rodfrugter har en naturlig sødme når de bliver bagt og I kan også lave en meget meget fint hakket gulerodssalat, hvor I hakker gulerod, spidskål meget meget fint sammen med f.eks. æble og tilsætter lidt rosiner ved servering.
Det vil være en rigtig god idé, hvis du kunne give ham hjemmebagte boller evt. tilsat gulerod eller spinat og at du tilbød ham mindre grød, i det hele taget mindre skemad ... Han kan endnu ikke selv spise med ske, men han kan sagtens spise med fingrene eller med en gaffel.
Det vil også være en rigtig god idé, hvis du kunne fjerne morgenflasken, da det naturligt ville give mere appetit til at spise morgen og formiddag ...
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Grød (bland gerne hjemmelavet og færdiglavet og få ham på den måde mere og mere over på den hjemmelavede grød). Letmælk af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden
Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, brug her gerne grøntsagsmos som pålæg og også meget gerne fiskepålæg som tun, makrel, torskerogn. Giv også kogte pastaskruer, kogte ærter, majs og gulerod. Evt. ½ hårdkogt æg, ...
... rejer, muslinger eller andet. Jo mere forskelligt, jo bedre er det og så vidt muligt noget han selv kan spise.
Eftermiddag: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, mysli eller bare lidt revne æbler eller banan. Frisk frugt i hånden, ½ bolle med smør og ost.
Før aftensmad: En tallerken med forskelligt grønt - majs, gulerod, ærter, avocado, rød peberfrugt osv. Hvis I har en frikadelle eller et stykke kylling fra aftenen i forvejen så giv ham også gerne det han kan gnave.
Aften: Aftensmad som I spiser, almindelige børnevenlige retter og mix her gerne en overgang mellem de færdige produkter og jeres hjemmelavede mad.
Evt. en godnatgrød eller brød med ost som nu inden sengetid og puttes til natten med en flaske.
Det er vigtigt at han ikke får alt for mange søde fødevarer. Giv ham ikke for meget kiks, lyst knækbrød, yoghurt og giv ham vand at drikke, ikke saft eller lignende. Sukkeret fjerner naturligt hans appetit og giver en falsk mæthed. Som mellemmåltid har han derfor bedre af at få et neutralt surmælksprodukt som I selv søder med lidt revne æbler eller mysli eller en hjemmebagt bolle med gulerod, spinat eller lignende.
Med den alder jeres dreng har, så skal hans flasker til at komme væk og erstattes af en kop mælk og en godnathistorie i stedet. Ritualet omkring flasken skal erstattes af et andet ritual.
I kan overveje om en flaske sen aften en overgang kunne give jer alle mere ro, men på sigt er det uhensigtsmæssigt at lære ham at få mælk kl. 23, når han tumler rundt der. Det gælder i det hele taget om at få ham helt væk fra den vane der ligger i at skulle have mælk for at kunne sove.
Det kan ikke udelukkes at jeres dreng forventer at få flasken i munden, når han vågner om natten, hvis han falder i søvn med den. Det kan jeg ikke ud af jeres brev se om han gør? Men hvis han forbinder flasken med det at skulle sove, så kan det godt være derfor han vågner gentagende gange natten igennem. Vi vågner alle sammen mange gang i løbet af en nat og tjekker ubevidst lige om alt er som det skal være. Hvis han forventer at flasken eller sutten skal være der så kan det gøre at han vågner mere og mere op i stedet for at falde til ro igen og sove videre. I kan derfor godt medtænke afhængigheden af flaske og det at I nu skal helt væk fra dette, i forhold til hans natlige uro.
Jeg håber ovenstående tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











