Annonce

Annonce

Svar: Mad og vand - hvordan kommer vi videre ?


21. januar 2010

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lotte

Det er rigtig godt at det går så fint med skemaden og det er meget fint at du nu begynder at varierer lidt mere mellem de forskellige grødtyper og også varierer yderligere ved at tilsætte lidt forskellig frugtmos.

Du kan give grød af ris, majs, hirse, boghvede og quinoa som alle er uden gluten. Du kan bruge frugtmos som topping og det skal være kogt mos, men kan så være mos af stort set alle slags frugt og bær f.eks. æble, pære, blomme, abrikos, svesker, jordbær, hindbær, skovbær eller prøv f.eks. æble og papajapuré fra babykøkkenet, den smager virkelig godt! Du kan også købe mos på glas og bruge dette.

Det er en god idé at tilbyde ham vand af snapseglas sammen med maden og dette for at øve det at drikke. Jo mere han øver sig, jo bedre bliver han til det. Det er ikke de store mængder der kommer ind, men et par slurke og også vigtigt og rigtig godt i forhold til at skulle drikke vand fremover. Væskebehovet dækkes dog fortsat via brystet.

Et måltid ligger mellem 1-2 dl og i princippet er det bedre at give ham 3/4-1 dl. 2 gange dagligt end 1½-2 dl en gang daglig.

Det er meget fint at du her i starten holder lidt igen mængde mæssigt, men når han kan spise 3/4-1 dl og maven fungerer, så vil det være fint at du begynder at give ham 3/4 dl 2 gange dagligt. Her giver man normalt grød til frokost og grøntsagsmos til aften.

I 6 måneders alderen vil du kunne øge ham til ...


Annonce

... 3 gange dagligt, så han spiser en lille dl. 3 gange dagligt, stadig vand af kop og stadig amning inden han puttes til sine lure (jvf. tidligere sendt plan).

I 6 månedersalderen udvides med mere mad og flere forskellige fødevarer. Han kan få havregrød, øllebrød, flerkornsgrød og han kan få mos af alle slags grøntsager: kartoffel, gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), avokado osv.

Visse grøntsager som f.eks. selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

I 6 måneders alderen begynder man også med lidt kogt kød eller fisk i mosen og det er udmærket at tage udgangspunkt i den mad I andre spiser, f.eks. koge lidt kylling og hakke det, tage lidt laks, rødspætte eller hvad I nu får og give ham det i mosen, ligesom sovs også er godt til at give smag.

Mad i hånden er også normalt i 6 månedersalderen, hvor han kan få lidt agurk, lidt ristede rugbrødsbjælker eller lignende at sidde med og gumle på. Han kan der også få lidt frisk frugt, f.eks. en appelsinbåd som han kan sidde og sutte saften ud af.

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce