Brev:
Trods... Selvstændighedsfase!
Kære Helen.
Mon man egentlig godt må blive ved at skrive til dig, selvom ens barn efterhånden er ældgammelt :)?
Min søde datter på 3,5 år er verdens sødeste guldklump. Og rigtig meget 3 år. Det meste af tiden synes jeg det er sjovt og udfordrende, og meget livsbekræftende at se, hvordan selvstændigheden brager igennem. Men jeg bliver ofte også i tvivl om, hvorvidt jeg reagerer passende på selvstændighedsanfaldene – som vi jo ikke længere kalder trods:)
Jeg synes stadig det er sværest, når noget skal gøres på en helt bestemt måde, som man ikke kan regne ud, og som måske ikke findes. For mig at se beder min datter nærmest om, at jeg skal stoppe hende. Hun kan i hvert fald ikke stoppe selv, men bliver mere og mere rasende og ulykkelig, når jeg tilbyder min hjælp. Det er en tab/tab situation, om jeg så må sige. Hvordan kan jeg – kærligt – sige stop til hende? Min egen tålmodighed bliver sandelig også sat på prøve, og jeg vil gerne finde en måde at stoppe situationerne på, før jeg mister den, og det bliver en rigtig dum hændelse. Og på en travl morgen kan man heller ikke altid have tid til ’vil alting selv’…
Det sker, at jeg taler med store bogstaver, fordi jeg pludselig opdager, at jeg har rodet mig ud i et alen langt forsøg på at hjælpe, som kun tilspidser situationen. Min datter er meget verbal (’Du gør mig rigtig ked af det, når du ikke vil ...
... hjælpe’, ’Det var meningen du skulle trøste mig’, ’Man skal sige undskyld, når man gør en anden ked af det’ osv., osv.), så jeg er oppe mod en værdig modstander. Jeg har forklaret hende, at jeg altid elsker hende, også når vi er uvenner, men jeg synes det kan være svært at være sikker på, at der er sagt ordentligt undskyld, så situationen kan stoppes. Hun skal jo også vide, at jeg synes hun var urimelig.
Som altid er min datter også meget tryghedssøgende. Efter hun er blevet rigtig meget 3 år, er det gået helt bananas. Hun insisterer på nærmest at ligge ovenpå mig, når hun kommer ind om natten, med hovedet helt tæt op af mit. Og KUN mor dur! Jeg kan sagtens leve med det, men er i tvivl om, om det er ok – bør jeg være hårdere? Hun skal jo også lære at være uden mig?
Hun har absolut heller ingen lyst til at være en ’stor pige’. Det er nærmest en trussel. Alt hvad der hedder at tage overtøj på selv, gå op ad trappen osv. nægter hun simpelthen blankt. Allerhelst vil hun bæres rundt konstant. Min egen fornemmelse er, at hun nærmest ’får benzin på’ af den fysiske kontakt. Men det kalder unægtelig på en del kommentarer fra omgivelserne, at jeg går rundt med hende i armene en stor del af tiden. Hvordan synes du jeg kan håndtere det? Og hvordan kommer vi bedst omkring at rumme og opdrage, sætte grænser og sige undskyld?
Bedste hilsener fra
en lidt tvivlende mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...
5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire