Brev:
Trods... Selvstændighedsfase!
Kære Helen.
Mon man egentlig godt må blive ved at skrive til dig, selvom ens barn efterhånden er ældgammelt :)?
Min søde datter på 3,5 år er verdens sødeste guldklump. Og rigtig meget 3 år. Det meste af tiden synes jeg det er sjovt og udfordrende, og meget livsbekræftende at se, hvordan selvstændigheden brager igennem. Men jeg bliver ofte også i tvivl om, hvorvidt jeg reagerer passende på selvstændighedsanfaldene – som vi jo ikke længere kalder trods:)
Jeg synes stadig det er sværest, når noget skal gøres på en helt bestemt måde, som man ikke kan regne ud, og som måske ikke findes. For mig at se beder min datter nærmest om, at jeg skal stoppe hende. Hun kan i hvert fald ikke stoppe selv, men bliver mere og mere rasende og ulykkelig, når jeg tilbyder min hjælp. Det er en tab/tab situation, om jeg så må sige. Hvordan kan jeg – kærligt – sige stop til hende? Min egen tålmodighed bliver sandelig også sat på prøve, og jeg vil gerne finde en måde at stoppe situationerne på, før jeg mister den, og det bliver en rigtig dum hændelse. Og på en travl morgen kan man heller ikke altid have tid til ’vil alting selv’…
Det sker, at jeg taler med store bogstaver, fordi jeg pludselig opdager, at jeg har rodet mig ud i et alen langt forsøg på at hjælpe, som kun tilspidser situationen. Min datter er meget verbal (’Du gør mig rigtig ked af det, når du ikke vil ...
... hjælpe’, ’Det var meningen du skulle trøste mig’, ’Man skal sige undskyld, når man gør en anden ked af det’ osv., osv.), så jeg er oppe mod en værdig modstander. Jeg har forklaret hende, at jeg altid elsker hende, også når vi er uvenner, men jeg synes det kan være svært at være sikker på, at der er sagt ordentligt undskyld, så situationen kan stoppes. Hun skal jo også vide, at jeg synes hun var urimelig.
Som altid er min datter også meget tryghedssøgende. Efter hun er blevet rigtig meget 3 år, er det gået helt bananas. Hun insisterer på nærmest at ligge ovenpå mig, når hun kommer ind om natten, med hovedet helt tæt op af mit. Og KUN mor dur! Jeg kan sagtens leve med det, men er i tvivl om, om det er ok – bør jeg være hårdere? Hun skal jo også lære at være uden mig?
Hun har absolut heller ingen lyst til at være en ’stor pige’. Det er nærmest en trussel. Alt hvad der hedder at tage overtøj på selv, gå op ad trappen osv. nægter hun simpelthen blankt. Allerhelst vil hun bæres rundt konstant. Min egen fornemmelse er, at hun nærmest ’får benzin på’ af den fysiske kontakt. Men det kalder unægtelig på en del kommentarer fra omgivelserne, at jeg går rundt med hende i armene en stor del af tiden. Hvordan synes du jeg kan håndtere det? Og hvordan kommer vi bedst omkring at rumme og opdrage, sætte grænser og sige undskyld?
Bedste hilsener fra
en lidt tvivlende mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. august 2025 | Renlighed | 3 år
Toilettræning - men ingen afføring
Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...
1. august 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen. Så er det mig igen. Tak for svar sidst ift. lillesøster. Nu...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor