Svar: Hjælp til dagsplan - 8 mdr.
Kære forældre
Det er godt med øllebrød og havregrød til at holde maven igang, men også rugbrød og andet fiberholdigt brød er vigtigt. Derudover er det stadig vigtigt at I giver jeres dreng lidt grøntsagsmos som supplement til f.eks. rugbrødet til frokost eller bruger grøntsagsmos som smørbart pålæg.
Et surmælksprodukt kan også være godt til maven, det kan være tykmælk, A38 eller neutral sødmælksyoghurt. Det vil være fint at komme forskellig frugtmos på eller f.eks. revne æbler eller lidt rugbrødsdrys.
Væske er også vigtigt for at holde maven igang, det er vigtigt at han drikker nok og her tænker jeg både på mælk og på især vand. Han skal have 3 flasker eller ammes 3 gange dagligt nu og derudover skal han drikke masser af vand, både til sin mad, men også gerne mellem måltiderne.
En plan for dagen ser nu således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30: Havregrød med frugt eller øllebrød. Vand af kop
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden og også gerne lidt frugtmos (evt. jerntilskud), vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel i tomat, sildepostej, rognguf eller lignende. Tilbydes ved siden af kogte grøntsager, godt kogte pastaskruer eller lignende og suppleres gerne med lidt grøntsagsmos fortsat (det kan være lidt mos fra glas eller en rest fra aftensmaden), vand af kop.
Puttes til middagslur og kan en overgang tilbydes lidt mme af en kop eller lidt af en flaske, for at få væske nok. Men stille og roligt kan han helt undvære mælk her og ...
... kan i stedet få lidt ekstra vand inden han skal sove.
Eftermiddag 16: En lille portion tykmælk med frugtmos, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Det er godt med retter med hakket kød, sovs og mild fisk - f.eks. lasagne, pasta med kødsovs, boller i karry, laks med pesto, rødspættefileter med tomat og parmesan, frikadeller (kød eller fiskedeller) osv. Der skal være mad i stykker og moset mad - f.eks. kartofler moset med sovs og frikadelle i stykker. Vand af kop.
Kan evt. suppleres med en godnatgrød inden sengetid, hvis han virker til at være sulten og ikke har spist så meget aftensmad.
Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske
Mit umiddelbare bud er altså at I forsøger at ændre lidt på kosten og tilbyde ham mere og mere rigtig mad, sovs, mad med krydderier osv. Udgangspunktet skal være mad som I andre spiser. Derudover stadig en del frugt og også masser af væske og lidt ekstra vand inden middagsluren kan være en udmærket idé :)
Hvis han har lidt forstoppelse, så kan den prop der sidder godt gøre at han får lidt kvalme og ender med at gylpe, fordi der ikke rigtigt er passage igennem hans system. I må gerne øge ham lidt i laktulose, så han får f.eks. 6ml x 2 dagligt, hvis I tænker det kan have effekt indtil ændring af maden begynder at virke.
Der er desværre nok ikke så meget at gøre ved uroen om natten, det skulle gerne ændre sig hen af vejen .. så tiden arbejder altså også for jer :)
Fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
Viden om børn:
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







