Svar: Væske og afføring
Hej med dig
Da din dreng kun er 4 måneder gammel, så er det vigtigt at gå langsomt igang med skemaden, netop for at sikre ham væske nok og undgå forstoppelse. Det er vigtigt i starten, at væskeindtaget er det samme som hidtil, grøden kommer ind som et lille ekstra supplement og erstatter således ikke nogen af de tidligere flasker.
Det er normalt en god idé at give lidt vand af kop sammen med maden og så først give flaske igen inde han skal sove. Du har naturligvis ret i at væskeindtaget ikke er særlig stort af en kop - det bliver det efterhånden og det er okay, at du lige her i starten prøver at give lidt vand af flaske sammen med maden, hvis det kan holde gang i maven naturligt.
Derudover vil det normalt ændre sig stille og roligt i takt med at han spiser mere varieret, får flere typer grød, kan få flere slags grøntsagsmos osv. Det er alt sammen med til at holde maven igang. Lidt forskellig frugtmos som topping på en grød kan også være en idé - det kan være mos af svesker, men også af æble, abrikos, pære eller andet kan have god effekt på maven.
Der sker ikke noget ved at du har givet ham 100ml sukkervand. Grunden til at jeg anbefaler at man ikke giver for store mængder er, at det ikke må tage pladsen op for hans mælkeindtag. Der er jo ikke noget næring i vandet og hvis han begynder at drikke 100-200ml vand om dagen, så vil det ofte fylde så meget i maven at mælkeindtaget nedsættes ...
... for meget :) Fordelen når du giver flaske er jo at du ved præcist hvor meget han drikker hver gang, så du har nogenlunde styr på om hans mælkebehov dækkes :)
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12: En lille smule grød, max ½ dl. evt. med lidt frugtmos, vand af kop (eller flaske en overgang for at sikre ekstra væske)
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur han har taget
Eftermiddag 16-17: Flaske
Sover dagens 3. lur
Aften 18: Grød eller lidt grøntsagsmos max ½ dl, vand af kop (eller lidt vand af flaske en overgang for at sikre væske nok)
Flaske og puttes til natten
Sen aften/midt nat: Flaske 1-2 gange efter behov
Som du kan se anbefaler jeg her at du giver max ½ dl. af gangen her i starten. Det er fordi det giver bedre plads til mælk i maven efterfølgende og fordi det i forhold til at maven ikke skal gå i stå, er bedre at give ½ dl. 2 gange dagligt end 1 dl. en gang dagligt. Ligesom det er bedre på sigt at give 1 dl. 3 gange dagligt end 1½ dl. 2 gange dagligt - kan du følge mig?
Så selvom din dreng virker sulten og til at kunne spise en stor portion, så er det altså en meget god idé at holde lidt igen i starten, så hans mave lidt får tid til at følge med :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











