Annonce

Annonce

Svar: Amning, søvn mv.


16. januar 2010

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Joan

Det skal ikke gøre ondt at amme!

Så skal du for det første sikre dig at din datter har ordentligt fat, hun må ikke die yderligt, men skal have så meget bryst i munden som muligt.

Dernæst skal du overveje om du har svamp i brystet og der behøver ikke være noget at se, for at du har svamp. Man behandler på symptomerne og det vil ofte være smerter. Smerterne kommer både når barnet dier og også imellem amningerne, det beskrives som knivskarpe smerter, der jager igennem brystet. Prøv at lægge mærke til om din datter har hvide belægninger i munden eller svamp i numsen. Hvis hun har det er du gangske sikkert også smittet.

Uanset om I begge eller kun en af jer har symptomer, skal I begge behandles. Man behandler normalt med brentan, som smøres på brystvorten og i munden på barnet.

Med hensyn til supplement med flaske, så skal hun have 1/6 af sin vægt i døgnet. Det vil sige, at hvis hun nu vejer 5200g så er hendes samlede mælkebehov over døgnet på knap 870 ml. Hvis hun spiser 6-8 gange i døgnet, så skal hun altså have mellem 110-150ml hver gang.

Du kan læse om udmalkning og håndtering af mælk i min artikel "Udmalkning og opbevaring af modermælk" som du finder i min artikelsamling her på siden.

Med hensyn til at falde i søvn, så er det helt naturligt at jeres datter bliver ammet lige inden hun skal sove. Det er for hendes alder helt naturligt at falde i søvn med brystet i munden og I kan ikke forvente at hun kan falde i søvn af sig selv.

Det er fint at I gerne vil introducere en sut. Gør det at du starter med at amme hende, skifter hende, svøber hende og ammer hende igen. Der hvor hun er lige ved at falde i søvn, tager du hende fra din favn, tilbyder hende sutten og putter hende stille og roligt ned i liften. Hun er stadig svøbt og oplever derfor ikke skiftet fra favn til lift så voldsomt. Stå lidt ved hende, berolig hende med vægten af dine hænder, sving også evt. liften lidt eller tril hende lidt i barnevognen, hvis du putter hende der.

Det er naturligt at hun har brug for bevægelse for at sove, med den alder hun har. Hun må gerne blive vugget og lullet til søvn på den måde. Det er for tidligt at træne søvn for at undgå søvnproblemer senere hen ...

Din datter er stadig så lille at hun er meget selvregulerende hvad angår søvn, derfor er det lidt begrænset hvor meget du kan gøre og det du allerede gør lyder meget fint. Det vil også være fint at I nu forsøger at putte med en sut og en sutteklud for at give hende denne genkendelighed og dermed tryghed på sigt. Men stadig er det meget hende selv der styrer, hvornår hun sover ...


Annonce

... og hvor længe hun sover.

Det er sådan at små børn har forskellige bevidsthedstilstande, som det vil være godt for dig at kende til, fordi det fortæller dig lidt om hvornår du skal putte din datter.

Stille årvågenhed: Er der hvor din datter ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Hun ligger helt stille, følger med øjnene men uden at dreje sit hoved.

Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, hun kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at hun har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at hun har behov for at sove.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Gråd: Hun begynder at græde, hun hun har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at hun nu er ved at være sulten. Måske vil hun gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk hun har fået bundfælle sig.

Døsig: Når hun er træt og har brug for at blive puttet. Døsighed kan dog også være lige når hun er ved at vågne lidt op fra en lur. Hun bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, hun rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og hun ruller med øjnene. Det er i denne periode at hun skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte hende på dette tidspunkt, så giver du hende mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.

Sørg for gode rutiner med putteritual, mad, svøbning, mad igen og put hende så i liften og stil den i barnevognen eller hvor du på sigt gerne vil have at hun lærer at sove. Kærtegn hende blidt, nus hende lidt, lad dine hænder ligger på hendes krop, vug hende lidt med vognen, hvad der nu skal til for at få hende til ro. Hvis du ved at hun efter 20-30 minutter atter vågner lidt op, så være parat, læg hænderne på hende, brug de samme kærtegn, samme sutteklud ved ansigtet osv. og se om det så kan lykkes dig at holde hende sovende.

Når hun sover så skifter hendes søvn mellem to faser, hun sover dybt og afslappet og hun drømmer og er mere uroligt sovende, det vil jeg ikke komme videre ind på her. Det du skal være opmærksom på er altså at din datter skal puttes på det rigtige tidspunkt så hun lettere holdes sovende. Du skal regne med at hun vil kunne holde sig vågen et par timer, så skal hun sove igen.

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce