Svar: Soyamælk, komælk, rismælk osv.
Kære Lunas mor
Med hensyn til rismælk, soyamælk og andre alternativer til komælk så skriver Sundhedsstyrelsen: "Soyadrik, havredrik, risdrik og lignende har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk. Mælk er en naturlig kilde til mindst 10 forskellige værdifulde næringsstoffer. Ud over protein af høj kvalitet og calcium indholder mælk en række vitaminer og mineraler.
Soyadrik har nogenlunde samme proteinindhold som komælk, men et langt lavere indhold af mineraler. Desuden er der et højt indhold af fytinsyre, der har en negativ effekt på optagelsen af visse mineraler. Mht. fyoøstrogener gør de samme betænkeligheder sig gældende som ved sojabaseret modermælkserstatning. Sojadrik beriget med calcium kan gives til veganbørn tidligst fra 2 års alderen, hvis barnet spiser varieret (inkl. sojaprodukter, tørrede bønner, korn, frugt og grøntsager) og vokser normalt med tilfredsstillende vægt og højde.
Havredrik og risdrik indeholder meget lidt protein og har, i modsætning til mælk, ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Havre- og risdrik beriget med calcium kan tidligst anvendes efter 3 års alderen.
Kokosmælk indeholder meget mættet fedt og frarådes som drik."
(Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, s.85, 2005).
Jeg vil derfor ikke anbefale dig at du giver din datter nogen af de alternative mælkeformer, så længe hun er så lille som hun er. Hun har brug for de vitaminer, mineraler osv. der normalt er i mælk.
Da du selv har intolerance overfor komælk så kan jeg godt forstå at du er bekymret for om din datter har arvet dette. Alternativet til komælk og det man anbefaler ...
... til børn med mælkeallergi er de specielle erstatninger, hvor mælkeproteinerne er højt hydrolycerede. Det er f.eks. Nutramigen eller Profylac.
Nestle laver en erstatning der hedder NAN H.A. Forkortelsen H.A. står for hypoallergen og det er et produkt som har delvist hydrolyserede mælkeproteiner. Da din datter ikke har mælkeallergi men måske intolerance er der en chance for at hun vil kunne tåle denne. Desværre er du nødt til at prøve dig frem for at finde ud af det :)
Det gælder jo i det hele taget problematikken omkring allergi og forskelige fødevarer. Man ved ikke om barnet reagerer med ikke at kunne tåle det, før man har prøvet at give det ...
Alternativet til din amning er altså modermælkserstatning, som tager hensyn til børn som har svært ved at tåle mælk. Når hun bliver et år kan du så drøfte med jeres læge hvorvidt du skal blive ved med dette, om du skal tilbyde hende ekstra kalktilskud osv. eller måske bare give hende mælk ...
Hvis hun tåler yoghurt, så tåler hun måske også drikke mælk. Du må gerne give hende lidt neutral yoghurt af sødmælkstypen nu, det kan også være f.eks. A38 eller tykmælk. Fedtindholdet skal være 3.5%. Det anbefales at vælge de neutrale produkter og så selv tilsætte frugt og bær som topping.
Efter 9 måneders alderen kan hun få lidt mere komælk og surmælksprodukter men stadig er det vigtigt at hun får modermælk eller modermælkerstatning til hun er et år og viser det sig at hun ikke tåler mælk, så vil hun måske have behov for specielerstatning til hun er ca 3 år gammel. Her skal du have lægen med på råd. Det er vigtigt ikke at sætte børn på diæt uden grund :)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







