Svar: Amning og søvn - 0 mdr.
Kære Lena
Tillykke med den lille dreng :)
I princippet kan du ikke tømme et bryst, så længe han dier vil der blive sendt nogle impulser op til din hjerne om at du skal producere mælk og så løber mælken. Så når vi siger at brystet er 'tømt' så er det altså ikke helt tømt, du vil stadig kunne presse mælk ud og du vil også kunne føle at der er mælk i mælkekamrene. Men, brystet han har spist af vil føles mindre spændt end det bryst som han endnu ikke har spist af.
Det vil være en rigtig god idé at du prøver at skifte mellem de forskellige ammestillinger, fordi han stimulerer og 'tømmer' dit bryst forskelligt alt efter hvordan han lægges til.
Når du ammer i den traditionelle stilling, siddende med ham i din favn, så vil han få mest ud af de mælkekamre som er øverst på brystet og hvis du ligger ned, så er det kamrene under brystet han stimulerer og tømmer bedst. Hvis du lægger ham til i tvillingestilling, hvor han ligger ud under din arm, så er det mælkekamrene på ydersiden af brystet som han får stimuleret og tømt og ofte er det en rigtig god idé at du f.eks. starter med at amme ham siddende. Når han så har spist godt og effektivt der og begynder at slippe og falde hen, så kan du tage ham fra, få ham til at bøvse og vågne lidt op til dåd og så kan du lægge ham til samme bryst igen - men i tvillinge stillingen for at være sikker på at han har fået det 'tømt' :)
Som udgangspunkt skal han tage min. 200g på om ugen. Han må meget gerne tage det dobbelte på eller mere, men som minimum altså 200g. Det kan du bruge som rettesnor for at han får nok.
Han skal også have mindst 6 amninger i døgnet og ligeså mange våde bleer. Det betyder at han over et døgn skal have mad hver 4 time og det er fra en amning starter og til den næste begynder. Hvis han kan sove op til 5 timer i træk om dagen er det derfor en god idé at du vækker ham, f.eks. ved at skifte ham og får givet ham et ekstra måltid der. Han må gerne sove 5 timer, men så er det bedst, hvis han gør det mellem kl. 24 og 05 ... Gør han det, så skal han tilgengæld så også spise hver 3 time et par gange i løbet af dagen for at få indhentet det måltid han har ...
... sprunget over om natten :)
Det er altså en god idé at arbejde på at få ham fyldt rigtig godt op hele dagen igennem, mod at få lidt mere sammenhængende nattesøvn. Det er klart, at hvis han ikke har fået sit behov dækket om dagen, så er han nødt til at søge dig hver 2 time om natten for at få behovet dækket der og så får I pludselig vendt op og ned på nat og dag ...
Det er også en god idé at du putter ham i hans lift eller vugge, når han skal sove, så han ikke ligger tæt op af dig. Det vil her være en rigtig god idé at du svøber ham, så han stadig føler sig omsluttet, når han flyttes fra din favn ned i sin seng.
Skift ham, svøb ham og am ham. Se og lyt til hans vejrtrækning, hans øjne. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Han er stadig svøbt og han må her gerne få en sut, hvis det kan hjælpe ham til at finde bedre ro. Sutten gives først, når han er godt fyldt op med mælk og bare lige skal sutte lidt for at overgive sig til søvnen.
Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser - hvis han ligger i liften så sving liften stille og roligt frem og tilbage.
Stil liften lidt afsides og ikke hvor der er for meget larm af fjernsyn, radio eller andet. Gerne i et lidt køligt rum - det er især vigtigt når han er svøbt, at I er opmærksomme på at han ikke bliver for varm. Af risikoen for vuggedød, er det derfor meget vigtigt at I løsner på klædet, så han kan komme af med varmen og sørger for at han står køligt, når han sover :o)
I Danmark synes vi jo også det er godt at små børn sover ude, jeg ved ikke hvad mulighed I har for det, hvor I bor. Men liften kan fint stilles i barnevognen og han kan puttes ude, igen trille vognen lidt, så han lulles lidt til ro, godt pakket ned i sin dyne.
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











