Annonce

Annonce

Svar: Uafbrudt søvn


8. januar 2010

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og alle dine tanker - jeg kan godt høre at du gør dig rigtig mange gode overvejelser og det lyder også som om at I har nogle rigtig gode søvnrutiner bag jer. Det er et stort plus, - selvom det kan føles som om man starter forfra nogle gange, så er det sjældent tilfældet. Det at jeres dreng er vant til at falde trygt til ro i egen seng og så vidt muligt sover der om natten, det er grobund for noget godt også fremover :)

Der er ingen tvivl om at hans udvikling spiller ind og at han lige nu går gennem det jeg kalder for separationsfasen. At han er i separationsfasen betyder at han lige nu øver sig på at bevæge sig væk fra jer forældre, at han øver sig på at være mere og mere på egen hånd, øver sin selvstændighed, sin spirende personlige vilje. Fra at have siddet på skødet, til at sidde på gulvet ved dine fødder, til at sidde et par meter fra dig, - så øver han sig nu i at bevæge sig længere og længere væk. Han vender sig, kigger på dig, skal lige sikre sig at du er der. Han kravler måske hen til dig, skal lige have et kram og mærke dig, tankes op med lidt nærhed og så tør han atter bevæge sig ud i verden på egen hånd.

For at børn kan separere sig, så må de nødvendigvis også være tilknyttet og det betyder at man i denne periode, godt kan mærke at barnet pludselig virker mere morsyg, mere klyngene og dermed også helst vil opleve verden fra mors favn, når man møder fremmede. Det er for børn i denne alder ofte meget grænseoverskridende hvis gæster eller andre kigger meget på dem eller henvender sig direkte til dem - barnet har brug for at studere på afstand, finde ud af at vedkommende ikke er farlig. Barnet har brug for at mærke og undersøge, hvordan virker mor, tager hun det roligt .. okay, så kan jeg også tage det roligt.

At barnet øver motoriske færdigheder, øver sig i at kravle osv. sker hele tiden - både når barnet er vågen og når barnet sover. Barnet får sig altså i søvne lagt op i kravlestilling, vender og drejer sig og vil, netop fordi barnet gør det halvtsovende, have behov for at blive lagt rigtigt igen. Barnet laver også det man kalder "headbanging" hvor barnet gentagende gange kan findes liggende i kravlestilling og slå hovedet ind i gavlen på sengen. Det er altså en situation, som man faktisk har et ord for og det er den uro I oplever om natten :o)

Det at barnet motorisk begynder at bevæge sig mere og mere rundt op egen hånd, at barnet øver sig i at opleve verden osv. gør at barnet også i denne alder får rigtig mange stimuli, rigtig mange indtryk og alt hvad barnet oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme om natten. Derfor vil børn i denne alder ofte også opleves meget uroligt sovende, fordi de ...


Annonce

... simpelthen drømmer rigtig meget. De kan småklynke, sætte sig grædende op osv. om natten og skal igen have hjælp til at blive lagt ned og blive puttet igen. De har brug for hjælp til at komme videre i søvnen. Det er hans ekstra drømmeaktivitet som I lige nu oplever som næsten mareridt.

Fasen varer som regel et par måneder og så er det ovre igen. Det man især skal være opmærksom på er, at man ikke får skabt nogle dårlige vaner. Det kan være at man f.eks. begynder at give barnet bryst eller flaske hver gang de vågner op om natten ...

Det er fint at I tager ham ind til jer om natten, hvis det er det eneste som giver ham tryghed nok til at kunne sove videre og I alle sover bedst på denne måde - men prøv så vidt muligt stadig at lære ham at han skal falde i søvn i sin egen seng. At han skal forbinde sin seng med det sted, hvor han sover og tag ham kun ind til jer, når intet andet virker ... Han bliver mere og mere bevidst og det kan som sagt hurtigt blive en vane, at komme ind til jer om natten - mere end et reelt behov.

Han har så gode vaner med sig, at det er vigtigt at bibeholde disse og ikke få skabt nye uhensigtsmæssige situationer - naturligvis med anerkendelse af at han lige nu godt kan have et ekstra tryghedsbehov, som naturligvis skal opfyldes. Han skal ikke og børn skal aldrig bare ligge og skrige i længere tid - det er jeg fuldstændig enig med jer i!


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I skal naturligvis sikre jer at han ikke vågner for at få flasken eller fordi han er reelt sulten om natten. I skal sikre jeg at han spiser og drikker hvad han har behov for i løbet af dagen.

I skal også sikre jer at han ikke sover for meget om dagen, da det naturligt vil påvirke hans nattesøvn. Det er vigtigt at hans middagslur ikke ligger for sent og det er vigtigt at den samlede søvn ikke overstiger en vis mængde, hvis I vil holde en nogenlunde lang nattesøvn. I skal regne med at han på et døgn samlet vil have brug for 13½ times søvn. Det betyder at hvis han som nu forventes at sove ca 11 timer om natten fra kl. 20-07, så vil han naturligt ikke skulle sove mere end 2½ time i løbet af dagen. Husk at dette er et gennemsnit, så nogle børn sover naturligt mindre og andre lidt mere. Dagssøvnen vil i denne alder normalt være fordelt på en kort formiddagslur på ca 45 minutter og en middagslur på ca 1½ time.

Selvom han ikke har problemer med ørerne eller tandfrembrud, så er der sandsynligvis hos jer stadig tale om en fase, som gør at han lige nu vågner mere hyppigt.

Jeg håber at ovenstående giver lidt forklaring om hvad der sker og hvordan I også kommer videre - som sagt lyder det som om at I reagerer fint og I skal holde fast i de gode vaner I har haft meget længe :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce