Svar: Vil ikke spise aftensmad...
Kære Karina
Det er nogle fine overvejelser du har gjort dig og alle ting kan naturligt spille ind hos jer :) Mit bud er, at Mikkel simpelthen er for træt og mangler overskud til at spise sin mad om aftenen. Han er fuldstændig segnefærdig efter at være startet i vuggestue og så er det rigtig svært at spise noget.
Samtidig har han naturligvis lyst til at spise selv men magter det ikke rigtigt på det tidspunkt, igen fordi han er for træt. Om dagen går det langt bedre med at få mad i munden og han nyder det at spise rigtig meget. Det er jo godt, det skal man holde fast i.
Det er derfor også vigtigt at du giver ham masser af små hyppige måltider stadigvæk og det er godt, hvis du til frokost kan sørge for at han får kød, fisk, grøntsager, ris og pasta som er noget af det vi ofte spiser om aftenen. For ham er det godt at få disse ting to gange dagligt.
Han kan spise med gaffel og kan også spise med sine fingre. Du må gerne motivere ham ved at sige "ind i munden skat, mmm mam, smager godt, ind i munden" så han hører hvad han skal gøre med maden og forstår hvad du vil have ham til. Det er det, som skal være interessant mere end at se hvad der sker med maden, når de smattes mellem fingrene eller smides ud over bordkanten.
Giv ham gerne større stykker mad som han kan gnave af og ...
... suppler så det du kan få lov til på ske eller gaffel. Det kan være en frikadelle som han selv gnaver imens du giver ham kartofler moset med lidt sovs.
Jeg synes ikke du skal skrue ned for hans indtag af mad til frokost eller i løbet af dagen. Han må meget gerne spise der, da han er naturligt sulten og har lyst og overskud. Hvis han en aften er fuldstændig smadret og slet ikke vil spise noget, så kan I vælge at give ham en portion grød, så han ikke går tommavet i seng.
Gaffel (og ske) lærer han at spise med ved at I starte med at give ham en gaffel i den ene hånd imens I giver ham maden med en anden gaffel. Ret hurtigt vil han spejle sig i det I gør og forsøge at gøre det selv. Hjælp ham med at få maden på gaflen og lad ham selv føre den til munden.
Ske vil de fleste børn selv først kunne spise med omkring 16 måneders alderen, men gaflen kan han sagtens spise med nu :)
Der er naturligvis lidt opdragelse inde over, når man taler om at maden ikke må smides på gulvet osv. Men hos jer er det ikke et spørgsmål om at han prøver grænser, men om at han simpelthen er for træt og ikke kan overskue at få maden i munden. I må derfor prøve at finde balancen mellem at støtte ham i at spise selv og give ham maden, når I kan få lov :)
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











