Svar: Sukkerindhold i grød
Kære Merete
Jeg tror du kan finde ligeså mange meninger om færdigproducerede børnemadsprodukter som du kan finde forældre og fagpersonale.
Det er rigtigt at produkterne ofte bliver fremstillet som dårlige til små børn. Det er faktisk lidt synd, for mange af produkterne er udmærket som en start og jeg synes det er fint at veksle imellem de færdige produkter og de hjemmelavede produkter. Det er for mig ikke et spørgsmål om enten eller, det er for mig et spørgsmål om både og.
Fordelen ved de færdige børnemadsprodukter er, at man ofte kan lave en meget lille mængde. Der er således ikke særlig meget spild, så det produktet evt. er dyrere sparer man måske fordi man ikke behøver smide så meget ud.
Produkterne er også praktiske, de er meget lette at lave og det er let, når man skal på tur eller det skal gå rigtig hurtigt. Børnene kan som du har oplevet ofte også rigtig godt lide dem og de får en naturligt lyst til at spise, overgangen til anden mad sker uden større problemer ... Man kan dog godt gøre sig nogle overvejelser omkring hvilket produkt man køber.
Som udgangspunkt er der for mig ikke særlig meget forskel på om man køber en melblanding f.eks. rismel eller majsmel, koger det op med vand og tilsætter mme og fedtstof end om man køber en pakke ris- eller majsgrød, som består af mel, modermælkserstatning og som så blandes op med vand ...
Jeg er mest tilhænger af de neutrale produkter, altså en ren grød som ikke er tilsat nogen form for smag. Det gør det nemlig muligt selv at variere smagen og også bestemme hvor sød grøden skal være. Dertil kommer at man netop i det enkelte måltid kan variere det barnet får, nogle gang en skefuld med grød og frugtmos og andre gange en ske med ren grød. Fuldstændig ligesom når vi selv spiser, så smager maden forskelligt alt efter hvad det er vi putter i munden.
Jeg kan også godt lide de produkter, hvor man selv har mulighed for at tilsætte mælk. Det giver jo mulighed for at man kan lave en færdiglavet grød på udmalket modermælk, hvis man ...
... har lyst til det :)
For mig at se er der også forskel på om man spiser en kartoffelmos lavet af pulver eller om man spiser en mos lavet af friske kartofler og denne overvejelse må man også gerne have med i forhold til børnemad. Jeg synes personligt derfor at grøntsagsmos på glas er langt at foretrække frem for grøntsagsmos som pulverblanding.
Jeg synes så også at grøntsagsmos er ret let at lave selv og det er nemt at udnytte familiens grøntsager til barnet. Ved netop at tage udgangspunkt i familiemaden får barnet også større variation og igen er det mere indbydende at spise mos sammensat ud fra farver osv. end det er at spise en ensfarvet ofte brunlig eller grålig masse. Se i babykøkkenet her på siden, hvor let det er at lave babymad - både den færdiglavede grød og den hjemmelavede grøntsagsmos :)
Lige med hensyn til sukker, så kan du på varedeklarationen godt læse dig til hvor meget sukker der er i. De fleste glas med babymad er økologiske og indeholder ikke tilsat sukker. Sødmen som frugtmosen har stammer fra typen af frugter og varmebehandlingen.
Noget af det som kritiseres i babymad er indholdet af maltodextrin. Dette er producenterne meget opmærksomme på og f.eks. Beauvais lancerer i disse dage helt nye grødprodukter, som er uden tilsat sukker, maltodextrin og juicekoncentrat.
Anbefalet energifordeling i kosten for børn 0-6 mdr. mener jeg lyder således: Protein 7-10%, Fedt 40-55%, Kulhydrat 35-55%.
Børnemadsproducenterne i DK er underlagt meget strenge krav, netop når det drejer sig om børnemad og det er bestemt ikke tilfældigt at maden er sammensat som den er.
Så mit råd til dig er at du forsøger dig lidt frem. Du må gerne starte med en færdiglavet grød for at komme igang og stille og roligt kan du så overgå til mere og mere hjemmelavet mad - som det nu passer ind i hverdagen :) Jeg lovpriser ikke det ene eller det andet, men synes som sagt at det er helt fint og helt okay at give begge dele.
Håber du kan bruge disse overvejelser lidt videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











